Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

25. marts 2021 08:56

Politiet efterlyser vidner til skudepisode i Viby

Østjyllands Politi efterlyser vidner til en skudepisode i Viby syd for Aarhus tidligt torsdag morgen.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Torsdag morgen kl. 06.54 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en borger, der havde hørt skud ved Skanderborgvej tæt på Viby Idrætspark i Viby syd for Aarhus. Kort efter så borgeren to udenlandsk udseende mænd, der kom løbende hen til en sort BMW med tildækkede nummerplader, der holdt parkeret på stedet, hvorefter de kørte nordpå ad Nordbyvej og mod vest ad Ormslevvej.

Da politiet ankom til stedet, kunne det konstateres, at der var blevet affyret skud ind igennem et vindue til en lejlighed på Skanderborgvej. I lejligheden befandt sig en 37-årig mand, der var uskadt.

Østjyllands Politi er ved at efterforske sagen nærmere og vil i den forbindelse gerne høre fra borgere, der kan have hørt eller set noget umiddelbart inden kl. 07.00 torsdag morgen, eller som kan have set den omtalte sorte BMW.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.

På grund af den igangværende efterforskning blev Skanderborgvej spærret for trafik ud af byen torsdag morgen. Kort efter kl. 08.00 blev det ene spor åbnet for trafik, men det forventes, at det andet spor vil være lukket nogle timer endnu.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

11. november 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi beder borgerne om hjælp: Antallet af indbrud stiger

Alt for mange østjyske borgere har haft ubudne gæster i deres hjem i løbet af 2026, og tallet er steget i forhold til sidste år. Selvom Østjyllands Politi har anholdt og sigtet ekstra mange indbrudstyve, så beder politiet nu om en ekstra hjælpende hånd fra østjyderne.

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.