Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

8. juni 2020 16:21

Politiet indfører skærpet strafzone i Gellerupparken

Østjyllands Politi indfører strafskærpelseszone i et afgrænset område i Gellerup efter flere dage med ildspåsættelser, stenkast og anden uro i området.

Strafskærpelseszone i Brabrand

Den skærpede strafzone gælder fra mandag den 8. juni kl. 22.00 og varer foreløbigt frem til tirsdag den 16. juni kl. 16.00. Formålet er at forhindre fremtidige kriminelle handlinger og på den måde genskabe trygheden i området. 

Oprettelsen af den skærpede strafzone betyder, at straffen for bestemte former for utryghedsskabende kriminalitet som fx hærværk, vold mod politiet, brandstiftelse og overtrædelse af våbenloven som udgangspunkt bliver fordoblet, hvis den bliver begået inden for zonen. 

Zonen går i det område, der er rammet ind af Åby Ringvej, Silkeborgvej, Edwin Rahrsvej, Hejredalsvej og Røgelvej. (se kort)

”Vi har nu gennem flere dage set, at en gruppe uromagere påsætter brande og kaster med sten og fyrværkeri og på den måde skaber stor utryghed blandt det store flertal af lovlydige borgere i området. Vi vurderer, at strafzonen kan være et værktøj til at slå ned på de personer, der laver ballade og på den måde skabe ro for alle andre derude, ” siger politiinspektør Martin Løye. 

 

Fortsætter med patruljering, efterforskning og forebyggelse

Der har siden fredag været flere tilfælde, hvor der er blevet kastet med sten, malingbomber og fyrværkeri mod betjente og politibiler, der har været stenkast mod bybusser i området, ligesom der har været påsat brande i flere containere og skraldespande. 

”Det er første gang, at Østjyllands Politi benytter sig af en skærpet strafzone, og det er et skridt, vi har taget efter nøje overvejelser. Vi har brug for at få roen tilbage i Gellerup, og vi håber, at udsigten til en markant øget straf, kan få de kriminelle til at tænke sig om en ekstra gang. De skal vide, at vi er klar til at tage de nødvendige midler i brug for at få genskabt trygheden i området, ” siger Martin Løye. 

Østjyllands Politi vil fortsat være ekstra til stede i det vestlige Aarhus med synlige patruljer, ligesom det forebyggende arbejde og samarbejdet med Aarhus Kommune, boligforeninger og andre foreninger i området fortsætter. 

Strafskærpelseszonen er foreløbigt sat til at vare frem til tirsdag den 16. juni kl. 16.00, men politiet kan vælge at forlænge perioden, hvis der er behov og grundlag for det. 

Læs politidirektørens afgørelse om indførelse af skærpet strafzone 

 

Pressekontakt

Politiinspektør Martin Løye, tlf. 5117 0389 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

31. august 2026

Østjyllands Politi

Tiltale rejst i sag om skuddrab på 21-årig mand i 2022

I marts 2022 blev en 21-årig mand dræbt af skud i sin bil ved en tankstation i Rosenhøj i Viby J. Østjyllands Politis efterforskning har nu ført til, at Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale i sagen mod to mænd på 31 og 33 år.

21. august 2026

Østjyllands Politi

Fire unge mænd dømt for at vælte træer ud over vej

En aften i januar rykkede Østjyllands Politi to gange ud til episoder, hvor et træ bevidst var blevet fældet med motorsav ud over en trafikeret vej på Djursland, og i begge tilfælde måtte bilister bremse for at undgå at køre ind i træerne. I sidste uge blev fire unge mænd dømt i sagen.

19. august 2026

Østjyllands Politi

Genkender du denne mand? Østjyllands Politi efterlyser falskt bankbud

OPDATERET: DEN MISTÆNKTE ER NU IDENTIFICERET. Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere manden på billederne, som er mistænkt i to sager om svindel, hvor han har udgivet sig for at være fra banken.