Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

30. december 2020 13:13

Politiet sætter kameraer op i Aarhus Midtby nytårsaften


Som et led i den styrkede indsats nytårsaften vil Østjyllands Politi, ud over en øget patruljemæssig synlig indsats, benytte overvågningskameraer på Store Torv og på Rådhuspladsen i Aarhus.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Kameraerne vil kun være i brug nytårsaften og skal bruges både som en hjælp til at vurdere antallet af personer de to steder og samtidig som hjælp til efterforskningen, hvis nogen f.eks. affyrer fyrværkeri mod andre 
 
”Vi vil være meget synlige nytårsaften med patruljer i hele politikredsen, og vi vil have ekstra fokus på de steder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at der samles mange mennesker. Vi kommer til at holde særligt øje med, at forsamlingsforbuddet ikke bliver brudt, og at der ikke bliver affyret fyrværkeri på uforsvarlig vis. Kameraerne skal ses som et ekstra redskab i den indsats, ” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen. 

 

Søg ikke mod centrum

Østjyllands Politi opfordrer stadig borgerne i Aarhus til at holde sig væk fra de store pladser.
 
”Vi håber, at aftenen kommer til at forløbe stille og roligt, og at østjyderne følger myndighedernes anbefalinger. Vi har alle et fælles ansvar for, at vi får en god og sikker nytårsaften, ” siger chefpolitiinspektøren.  
 
De midlertidige kameraer bliver sat op i løbet af den 31. december og vil blive taget ned igen kort efter nytårsaften.  Der vil blive skiltet med information om overvågningskameraerne de steder, de er sat op.  
 

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

29. maj 2026

Østjyllands Politi

Naboer lagde mærke til sort bil: Indbrudstyve fældet

To indbrudstyve blev onsdag idømt længere fængselsstraffe for en lang række indbrud flere steder i Jylland. Det var bl.a. vidneudsagn fra opmærksomme naboer, der ledte politiet på sporet af gerningsmændene.

26. maj 2026

Østjyllands Politi

Efterforsker forsøg på brandstiftelse i bygning

Østjyllands Politi modtog natten til tirsdag en anmeldelse om et indbrud i en bygning på Nørre Allé i Aarhus. Da betjentene kom ud på stedet, lugtede det kraftigt af benzin flere steder, og efter at have foretaget tekniske undersøgelser, efterforsker Østjyllands Politi nu sagen som et forsøg på forsætlig brandstiftelse.

22. maj 2026

Østjyllands Politi

Frifundet for drab - Dømt for grov vold

En 35-årig mand blev fredag ved Retten i Aarhus frifundet for drab, men idømt to år og seks måneders fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde. Tiltalen var rejst i forbindelse med knivstikkeri begået i august 2025 i Jægergårdsgade, hvor en 37-årig mand pådrog sig alvorlige skader og afgik ved døden som følge heraf. Den 35-årige mand modtog dommen.