Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

26. januar 2021 09:02

Politiet søger vidner til eftersættelse

I forbindelse med en eftersættelse lørdag eftermiddag, ønsker Østjyllands Politi at komme i kontakt med vidner og særligt fodgængere, der nær var blevet påkørt.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Lørdag kl. 16.26 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var indbrud på en adresse i Auning, hvor en mand og en kvinde, havde knust en terrassedør og brudt ind. Gerningsmændene stjal diverse genstande fra huset og flygtede herefter fra stedet i en varebil.

Kort tid efter fik en patrulje ved Helsted Børnehus i Randers NV kontakt til varebilen, der dog ikke ønskede at standse, og det endte derfor i en eftersættelse ind mod Randers midtby. I forbindelse med eftersættelsen kørte den mandlige fører meget hasarderet og blandt andet flere gange ind over fortove og tæt på modkørende.

 

Måtte springe til siden

På Østervold ud for nr. 18 kørte den mandlige fører ind på fortovet, hvor han kørte ca. 250 meter med en hastighed på op mod 50 km/t. På fortovet befandt sig tre personer, der alle måtte presse sig op ad bygningsfacaden for at undgå at blive ramt af varebilen. Varebilen kørte til sidst ind i facaden ved Østervold nr. 23, og manden og kvinden blev begge anholdt.

Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med vidner til eftersættelsen og i særdeleshed de tre personer, der måtte springe til siden, da varebilen kørte på fortovet ved Østervold.

Vidnerne kan kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

32-årig mand idømt fængsel for bedrageri og åger

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have begået bedrageri og åger af særlig grov beskaffenhed mod en 41-årig mand, som han i 2024 indgik i et ægteskab med. Forbrydelsen fandt sted ved, at den 32-årige kort efter ægteskabets indgåelse udnyttede den 41-åriges personlige vanskeligheder og den vej igennem fik overdraget en stor del af den 41-åriges faste ejendom, som senere blev gjort til den 32-åriges særeje. Han blev idømt to års fængsel.

7. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt flere års fængsel for trafikdrab på sovende kvinde

En 20-årig mand har ved Retten i Aarhus erkendt sig skyldig i en sag om trafikdrab, hvor en 64-årig kvinde i juni blev påkørt og afgik ved døden på en privat adresse i Tilst, mens hun lå og sov. Den 20-årige mand blev onsdag idømt fire års fængsel i sagen.