Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

25. marts 2021 13:31

Skærpet indsats mod dårlig færdselskultur har ført til 3.689 sigtelser

Østjyllands Politi har igennem længere tid haft et øget fokus på færdselskulturen i det vestlige Aarhus. Det har resulteret i, at der fra den 1. august 2020 til 15. marts 2021 i områderne Aarhus V, Brabrand og Åbyhøj er udstedt 3.689 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

Stopskilt

Foto: Lars Aarø

Østjyllands Politi har det seneste periode intensiveret indsatsen i det vestlige Aarhus, hvor der blandt andet er gennemført på den anden side af 200 målrettede færdselsindsatser. På 7½ måned har det ført til sammenlagt 3.689 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

”Det, synes jeg, er bekymrende mange sigtelser. Men det bekræfter mig også i, at der er en rigtig god grund til, at vi fastholder vores kontroltryk, så vi kan få gjort op med den dårlige færdselskultur,” siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

 

En tredjedel kørte for stærkt

Den helt store synder er for høj hastighed, der med 1163 sigtelser udgør næste en tredjedel af det samlede antal sigtelser i perioden. Men også brug af håndholdt mobil, kørsel uden førerret og kørsel frem for rødt eller gult lys fylder en del i statistikken.

”Vi ved at for høj hastighed og uopmærksomhed, både sammen og hver for sig, er årsag til alvorlige uheld. Derfor er det også stærkt bekymrende at se, hvor mange der bliver taget i at køre for stærkt, køre over for rødt/gult lys eller anvende håndholdt mobiltelefon under kørsel,” siger Klaus Arboe Rasmussen, der godt tør love, at Østjyllands Politi også fremover vil lave færdselsindsatser i det vestlige Aarhus.

 

3.689 færdselssigtelser

Nedenstående sigtelser er givet i perioden 1. august 2020 til 15. marts 2021 i postnumrene Aarhus V, Brabrand og Åbyhøj:

Hastighed: 1.163 sigtelser
Brug af håndholdt mobiltelefon: 319 sigtelser
Kørsel uden førerret: 258 sigtelser
Manglende sikkerhedssele: 252 sigtelser
Kørsel frem for rødt eller gult lys: 243 sigtelser
Ikke efterkommet anvisning: 238 sigtelser
Ikke opfyldt oplysningspligt: 216 sigtelser
Kørekort ikke medbragt: 193 sigtelser
Sprit- og narkokørsel: 103 sigtelser
Vigepligtsforseelse: 29 sigtelser
Manglende styrthjelm: 13 sigtelser
Ikke fastspændt barn under 15 år: 12 sigtelser

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.