Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

5. juli 2024 10:27

Skud affyret i Viby i nat - Den mobile politistation kører ud

Østjyllands Politi modtog natten til fredag anmeldelse om, at der var afgivet skud på en adresse i Viby J.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Natten til fredag kl. 02.30 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om, at der var afgivet flere skud på Damagervej i Viby J. Flere patruljer kørte straks til stedet, og politiet har siden da været til stede i området.

De indledende undersøgelser har vist, at der er affyret flere skarpe skud mod en bygning. Ingen personer meldes tilskadekomne i forbindelse med skyderiet. Efterforskningen forventes at fortsætte på stedet hele formiddagen.

Det er politiets formodning, at skyderiet bunder i uoverensstemmelser mellem en gruppe personer i det kriminelle miljø, og at det har relation til branden på Gudrunsvej i Brabrand natten til tirsdag og et knivstikkeri på Øster Allé i Viby J lørdag.

Østjyllands Politi har haft ekstra patruljer på gaden i forlængelse af de to tidligere episoder, og i løbet af fredag vil den mobile politistation køre ud til området ved Damagervej fra kl. ca. 10.30-14.30. Her kan borgerne henvende sig, både hvis de føler sig utrygge, og hvis de har informationer om nogen af de tre sager:

'Det er fortsat vores opfattelse, at skyderiet er sket i det kriminelle miljø, og vi efterforsker sagerne intensivt. Vi har stor forståelse for, at disse episoder kan skabe utryghed. Derfor vil vi fortsat være massivt til stede, og vi vil rigtig gerne i kontakt med borgerne,' siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby. 'Det er helt afgørende, at man kommer til politiet, hvis man har oplysninger i relation til skyderiet, branden eller knivstikkeriet eller i øvrigt har brug for at tale med os.'

Østjyllands Politi opfordrer alle, som har information om sagerne til at kontakte os. Har man fx overvågning fra sin bil fra området og tiden op til eller efter skyderiet, bedes man sikre det og kontakte os på tlf. 114.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

21. august 2026

Østjyllands Politi

Fire unge mænd dømt for at vælte træer ud over vej

En aften i januar rykkede Østjyllands Politi to gange ud til episoder, hvor et træ bevidst var blevet fældet med motorsav ud over en trafikeret vej på Djursland, og i begge tilfælde måtte bilister bremse for at undgå at køre ind i træerne. I sidste uge blev fire unge mænd dømt i sagen.

19. august 2026

Østjyllands Politi

Genkender du denne mand? Østjyllands Politi efterlyser falskt bankbud

OPDATERET: DEN MISTÆNKTE ER NU IDENTIFICERET. Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere manden på billederne, som er mistænkt i to sager om svindel, hvor han har udgivet sig for at være fra banken.

18. august 2026

Østjyllands Politi

Midlertidigt militærområde på Aarhus Havn

Østjyllands Politi har givet Forsvaret samtykke til, at der bliver oprettet et midlertidigt militært område (MMO) på et område af Aarhus Havn. MMO'et vil være bevogtet og placeret på et havneområde uden adgang for offentligheden.