Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

4. oktober 2019 15:36

Dømt: Smuglede flere tusinde kilo hash mellem frugt og grønt

En dansk og to spanske mænd er i Retten i Aalborg blevet idømt hhv. otte, syv og seks års ubetinget fængsel for at have smuglet flere tusinde kilo hash ind i lande ved hjælp af lastbiler fyldt med frugt og grønt, som stofferne lå gemt under.

Særlig Efterforskning Vest

Foto: Østjyllands Politi

Den 26. juli sidste år standsede Særlig Efterforskning Vest en spansk lastbil og en følgebil på en vej i Odense. I de to køretøjer sad en 54-årig og en 44-årig spansk mand samt en 40-årig rumænsk kvinde. Alle blev anholdt, og politiet ransagede lastbilen, som viste sig ud over meloner og anden frugt at indeholde cirka 1200 kilo hash. 

Særlig Efterforskning Vest var i forbindelse med efterforskningen af en anden stor narkosag, stødt på nogle spanske lastbiler, og politiet var derfor opmærksomme, da frugtlasten fra Spanien blev kørt ind i landet. 

Den videre efterforskning af narkotransporterne førte til anholdelsen af en 57-årig dansk mand fra Sjælland, som blev anholdt i august. 

 

2700 kilo hash til Danmark

Den 57-årige blev dømt for at være bagmand til indsmuglingen af i alt 2700 kilo hash, som blev kørt ind i Danmark via hollandske og spanske lastbiler, hvor efter stofferne blev videredistribueret. Han blev idømt otte års fængsel for sin rolle som bagmand i foretagendet. 

De to spanske statsborgere spillede en lidt mindre rolle, men var ikke desto mindre med til at transportere i alt 2730 kilo hash fra Spanien til Danmark. Den 54-årige spanier blev idømt syv års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt, mens den 44-årige spanier fik seks års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

 

Den 40-årige rumænske kvinde blev frifundet, da retten ikke fandt bevist for, at hun havde viden om, at der var hash i lastbil.  

”Det er flere ton ulovlige stoffer, som de dømte på meget systematisk og organiseret vis har været med til at smugle ind i Danmark. Når man tænker på de store mængder narko, og at de dømte spillede væsentlige roller i indsmuglingen, så er jeg tilfreds med, at retten idømte dem lange ubetingede fængselsstraffe, ” siger anklager i Særlig Efterforskning Vest, Morten Rasmussen. 

Mændene nægtede sig skyldige. Den 57-årige og den 54-årige ankede dommen, mens den 44-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke. 

Pressekontakt

Anklager i Særlig Efterforskning Vest, Morten Rasmussen, tlf. 5127 4919


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

5. november 2026

Østjyllands Politi

Tog kniv med til psykiatrisk samtale: 34-årig idømt anbringelse for drabsforsøg

Ved Retten i Aarhus er en 34-årig mand blevet idømt anbringelse uden længstetid for et drabsforsøg begået mod en ansat på psykiatrisk afdeling i det nordlige Aarhus. Episoden fandt sted i december sidste år, hvor den 34-årige medbragte en kniv til en planlagt samtale med en læge.

4. november 2026

Østjyllands Politi

Idømt anbringelse efter drab på nært familiemedlem

En 23-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling for at have slået et nært familiemedlem ihjel med flere knivstik. Episoden fandt sted på familiens bopælsadresse i Hornslet i december sidste år, og ved Retten i Randers tilstod den 23-årige drabet på den 58-årige mand.

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.