Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

29. november 2023 14:09

Tilskuere vil blive tilbageholdt til fodboldkamp

Torsdag den 7. december kl. 18.00 spiller fodboldklubben AGF hjemme på stadion i Aarhus mod Brøndby IF i den danske pokalturnering. I den forbindelse vil Østjyllands Politi gøre brug af en ny lov, hvorved udebanefans kan blive tilbageholdt på stadion i op til en time efter kampens slutfløjt.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi vil efter kampens afslutning mellem AGF og Brøndby IF torsdag den 7. december gøre brug af en ny lov for at sikre, at der ikke opstår unødvendige sammenstød mellem de to klubbers fans.

 

Beslutningen om at give et påbud om, at udebanefansene skal tilbageholdes i op mod en time efter slutfløjtet, er truffet med baggrund i blandt andet konstaterede uroligheder efter Superligaopgøret mellem Brøndby og AGF den 6. november 2023.

 

I praksis vil påbuddet i Aarhus den 7. december betyde, at Brøndbys fans vil blive tilbageholdt på stadion i maximalt en time efter kampen.

 

Det pålægges AGF A/S, som har ansvaret på stadion, at sikre, at det kan lade sig gøre rent sikkerhedsmæssigt, og at de tilbageholdte tilskuere i perioden har adgang til relevante faciliteter, herunder læ og toiletter.

 

Østjyllands Politi vil på dagen foretage en konkret vurdering og aftale med AGF A/S, hvornår tilbageholdelse af tilskuere på udebaneafsnittene ikke længere vil blive anset som påkrævet. Der er tale om personer på de to stadionafsnit D5 og D6.

 

Paragrafferne bag det nye værktøj, der er en del af loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, trådte i kraft den 1. juli 2023.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.