Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

31. august 2026 13:16

Tiltale rejst i sag om skuddrab på 21-årig mand i 2022

I marts 2022 blev en 21-årig mand dræbt af skud i sin bil ved en tankstation i Rosenhøj i Viby J. Østjyllands Politis efterforskning har nu ført til, at Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale i sagen mod to mænd på 31 og 33 år.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

De to mænd er tiltalt for drab begået i forening på en 21-årig mand natten til den 8. marts 2022 i Viby J.

 

Særligt skærpende omstændigheder

Det er Østjyllands Politis opfattelse, at den 21-årige er et uskyldigt offer, som blev skudt i forbindelse med en bandekonflikt.

Tiltalen, der er rejst mod de to personer, lyder på drab under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 81 a, den såkaldte bandeparagraf.

 

Langvarig efterforskning

I efteråret 2022 offentliggjorde Østjyllands Politi et videoklip, hvor den ene gerningsmand ses affyre de dræbende skud, i håb om at offentligheden kunne hjælpe med at identificere vedkommende.

I november 2022 blev den ene af de to mænd sigtet i sagen, og i september 2024 blev den anden mand anholdt af nordirsk politi i Belfast i forbindelse med sagen. Efter en længerevarende udleveringsproces blev han i maj 2026 udleveret til Danmark, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Efterforskningen er siden fortsat og anklagemyndigheden vurderer nu, at der er grundlag for at rejse tiltale.

"Efter en længerevarende efterforskning er sagen oplyst på en måde, der gør, at tiltalen kan rejses. Sagen skal således forelægges for retten, der nu skal vurdere sagens beviser og træffe afgørelse i sagen." siger senioranklager Rikke Schmit.

Ud over påstand om fængselsstraf har anklagemyndigheden for den 31-årige taget et forbehold for at nedlægge påstand om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning. For den 33-årige nedlægges påstand om udvisning med et indrejseforbud for bestandigt.

De tiltalte nægter sig skyldige. Sagen, der skal føres ved Retten i Aarhus, er endnu ikke berammet.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.