Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

7. februar 2025 15:20

Tre mænd anholdt i koordineret aktion mod falske pengesedler

Tre mænd i alderen 37 til 52 år er fredag formiddag blevet anholdt i en koordineret aktion på forskellige østjyske adresser. De tre mænd er sigtet for i forening at have anvendt og vekslet falske pengesedler i spilleautomater.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi har fredag formiddag ransaget på en adresse i Hinnerup og to forskellige adresser i det nordlige Aarhus for at foretage anholdelser af tre mænd på henholdsvis 37, 38 og 52 år.

 

De tre mænd er sigtet for i forening at have betalt med falske pengesedler den 31. januar 2025 i et indkøbscenter i det nordlige Aarhus, hvor de via en spilleautomat benyttede sig af falske 500-kronesedler og efterfølgende fik udbetalt flere tusinde kroner i kontanter.

 

Foruden episoden den 31. januar er de tre mænd også sigtet for i forening at have udført et lignende strafbart forhold den 4. februar på en tankstation på Mariagervej i Randers NV.

 

”Falskmøntneri og anvendelse af falske pengesedler er ganske alvorligt, og derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i dag har fået anholdt de tre mænd, som vi mistænker for at have stået bag de to konkrete episoder, hvor der i Aarhus og Randers er blevet anvendt falske pengesedler,” siger Thomas Schouby Hansen, vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

 

Blev anholdt tidligere på ugen

Den 37-årige mand blev også anholdt tidligere på ugen og sigtet for et lignende forhold, da han blev taget på fersk gerning i forbindelse med et forsøg på anvendelse af falske 500-kronesedler i føromtalte indkøbscenter i det nordlige Aarhus, hvor det samtidig lykkedes en fortsat ukendt medgerningsmand at stikke af fra politiet.

 

Den sag kan du læse mere om her: https://politi.dk/oestjyllands-politi/doegnrapporter/oestjyllands-politi-uddrag-af-doegnrapporten-5-februar-2025/2025/02/05

 

”Vi vil gerne sende en ekstra opfordring til alle de butiksdrivende om, at de og deres ansatte selvfølgelig altid skal være særligt opmærksomme på, om der måtte blive betalt med falske pengesedler i deres forretninger og butikker. Det gælder selvfølgelig særligt nu, hvor vi med sikkerhed ved, at der er flere falske 500-kronesedler i omløb, da disse falske sedler også nemt kan havne i hænderne på uvidende borgere,” siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby Hansen.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

22. januar 2026

Østjyllands Politi

Efterlysning: 20-årig mand efterlyses til voldssag

Østjyllands Politi efterlyser 20-årige Mehdi Houri, som er mistænkt i en sag om kvalificeret vold begået 13. januar.

22. januar 2026

Østjyllands Politi

47-årig mand anholdt - sigtet for hjemmerøverier

Østjyllands Politi anholdt onsdag en 47-årig mand, som er sigtet for at have begået flere røverier mod en 52-årig mand på en adresse i Tilst. Den anholdte fremstilles torsdag kl. 10.30 i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

21. januar 2026

Østjyllands Politi

Efterlysning ej længere aktuel

Østjyllands Politi efterlyste 21. januar 2026 en mistænkt i en røverisag. Den pågældende blev senere samme dag anholdt, og efterlysningen er ikke længere aktuel.