Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

19. marts 2024 09:01

Tre mænd idømt fængsel for snyd med spilgevinster og bedrageri i millionklassen

Retten i Aarhus har mandag eftermiddag idømt tre mænd i alderen 27-39 år flere års fængsel for at have svindlet sig til spilgevinster for flere millioner kroner - nærmere bestemt 5,6 millioner. Svindlen fandt sted i et supermarked i Tranbjerg nær Aarhus i april sidste år.

Retten i Aarhus gulvtæppe logo

Foto: Østjyllands Politi

For snart et år siden modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at ukendte gerningsmænd havde snydt med spilgevinster for flere millioner kroner – og mandag blev de tre tiltalte idømt samlet mere end 9 års fængsel.

 

De tre er ved retten i Aarhus blevet kendt skyldige i at have foretaget et stort antal uberettigede præmieudbetalinger fra et supermarked, som foregik over tre forskellige dage i april 2023. De tre mænd er henholdsvis blevet idømt 2 år og 6 måneder, 2 år og 9 måneder samt 4 års fængsel.

 

Svindlen fandt sted i et supermarked i Tranbjerg nær Aarhus, hvor gerningsmændene i forening snød sig til mere end 5,6 millioner kroner ved at indtaste eller scanne allerede udbetalte spilgevinster på en kasseterminal.

 

Siden anmeldelsen af sagen for knap et år siden fulgte et større efterforskningsarbejde hos Østjyllands Politi i samarbejde med øvrige europæiske lande, inden anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi i starten af december sidste år rejste tiltale mod de tre mænd, som nu er blevet idømt flerårige fængselsstraffe.

 

”Sagen har krævet en hel del efterforskningsarbejde fra politiet, og derfor er jeg også tilfreds med, at de tre mænd i dag har fået en mærkbar fængselsstraf ved Retten i Aarhus. Med dagens dom har retten med tydelighed slået fast, at vi som samfund naturligvis ikke kan acceptere den form for økonomisk kriminalitet,” siger anklagerfuldmægtig ved anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi Morten Lassen.

 

Flere sigtede i sagen

Foruden de tre nu fængselsdømte mænd på henholdsvis 27, 38 og 39 år er flere øvrige mænd fortsat sigtet i sagen. Deres sager behandles særskilt.

 

”Jeg er tilfreds med, at retten har været enig med anklagemyndigheden i, at forholdet var begået i forening, og at de tre dømte derfor er strafferetligt ansvarlige for det samlede beløb på 5,6 mio. kr. Jeg noterer mig samtidig, at retten er enig med anklagemyndigheden i, at der har været tale om bedrageri af særligt grov beskaffenhed i den her sag – og det er heldigvis sjældent, at vi har sager, hvor folk har svindlet sig til at få udbetalt allerede brugte spilgevinster hele 1.697 gange,” siger anklagerfuldmægtig Morten Lassen.

 

Foruden fængselsstraf for svindel og bedrageri begået mod et supermarked i Tranbjerg, blev den ene af de tre mænd også kendt skyldig i have svindlet med spilgevinster i forskellige forretninger i Jylland og på Fyn i mere end 30 tilfælde. Denne svindel fandt sted i perioden fra 2020 til 2023.

 

Bedrageriet i disse forhold foregik ved, at den 39-årige fik ekspedienter til at udbetale penge for allerede udbetalte spilgevinster og på den måde uberettiget fik udbetalt mere end 390.000 kroner.

 

De tre mænd har siddet varetægtsfængslet siden henholdsvis april, maj og september 2023.

 

En af de dømte nægtede sig skyldig, mens de to øvrige nægtede delvist. Alle tre mænd har udbedt sig betænkningstid vedr. spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker at anke dommen til landsretten.

 

Retten i Aarhus besluttede desuden, at de dømte skal betale 5,6 mio. kr. i erstatning til supermarkedet, ligesom de penge, som det med udenlandske myndigheders hjælp er lykkedes politiet at beslaglægge, skal udleveres til supermarkedet.

 

Særligt til pressen:

For yderligere kommentarer til sagen kan pressen kontakte Morten Lassen, anklagerfuldmægtig ved anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi, på telefonnummer 20271241.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. september 2025

Østjyllands Politi

Bandemedlem dømt for skyderi mod rockerklubhus

En 23-årig mand, der er medlem af bandegrupperingen LTF, blev torsdag ved Retten i Randers idømt seks et halvt års fængsel for et skyderi mod Hells Angels' klubhus i Randers. Han blev desuden idømt et opholdsforbud og et kontaktforbud, der betyder, at han i fem år ikke må opholde sig i Randers Kommune eller kontakte LTF-medlemmer på nogen måde.

8. september 2025

Østjyllands Politi

Tre mænd dømt for groft overfald med hammer og koben

En 51-årig mand har fået alvorlige varige skader efter et overfald i Assentoft ved Randers i november sidste år - mandag blev tre mænd på hhv. 17, 24 og 26 år idømt fængselsstraffe for vold af særlig farlig karakter.

3. september 2025

Østjyllands Politi

Tog penge fra idrætsforening: Mor og søn dømt

En 61-årig kvinde misbrugte i en længere periode sin rolle som kasserer i en idrætsforening og overførte næsten en million kroner til private konti for at hjælpe sin søn. Nu er både hun og sønnen blevet dømt i sagen.