Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

7. oktober 2020 08:44

Kvinde dræbt i færdselsuheld - politiet efterlyser vidner

En 23-årig kvinde er tirsdag eftermiddag blevet dræbt ved et færdselsuheld i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej i Åbyhøj. Østjyllands Politi efterlyser vidner til uheldet.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Tirsdag kl. 15.00 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket et alvorligt færdselsuheld i krydset Edwin Rahrs Vej/Åby Ringvej i Åbyhøj, hvor en kvindelig fodgænger var blevet ramt af en bil. Det stod hurtigt klart, at den 23-årige kvinde, der var blevet ramt af bilen, havde fået alvorlige skader, og hendes liv stod ikke til at redde. Hendes pårørende er underrettet.

Den 27-årige, mandlige fører af den bil, der påkørte kvinden, er blevet anholdt og er i øjeblikket ved at blive afhørt til sagen, ligesom en bilinspektør er tilkaldt for at undersøge uheldsstedet nærmere. 

Østjyllands Politi vil dog meget gerne høre fra vidner til uheldet med henblik på at få klarlagt de nærmere omstændigheder. Hvis du så, hvad der skete før, under og efter den 23-årige kvinde blev ramt af bilen, så vil politiet meget gerne høre fra dig på telefon 114. 

Trafikken er fortsat påvirket, da uheldsstedet ikke kan passeres i nordgående retning. Den nordgående trafik bliver derfor ledt udenom, mens den sydgående trafik ikke er påvirket. Tidshorisonten er pt. ukendt, men det vil blive meldt ud via twitter, når der åbnes for trafikken.
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. oktober 2026

Østjyllands Politi

Idømt fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri af flere end 100 borgere

En 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt et år og seks måneders fængsel for at have begået bankbudsbedragerier mod 48 borgere, som han til sammen har svindlet for flere hundrede tusinde kroner. Den 32-årige erkendte desuden at have forsøgt at bedrage yderligere 150 ældre borgere som falsk bankbud.

15. oktober 2026

Østjyllands Politi

19-årig mand anholdt - sigtet for to voldtægtsforsøg i Risskov

Østjyllands Politi har onsdag eftermiddag kl. 17.26 foretaget anholdelse af en 19-årig mand, som formodes at stå bag to voldtægtsforsøg i Risskov i den nordlige del af Aarhus. Episoderne fandt sted i juli og september, og den 19-årige mand er blevet anholdt på baggrund af en omfattende efterforskning af sagerne.

12. oktober 2026

Østjyllands Politi

Fejl i løbehjulsbøder til forældre

Østjyllands Politi har ved en fejl uddelt bøder til forældre flere sager, hvor mindreårige er blevet taget i at køre ulovligt på el-løbehjul. Der er i alt uddelt 19 sigtelser - heraf 12 bøder. Både bøder og sigtelser bliver nu trukket tilbage, og de der har betalt bøden, får pengene retur.