I Forebyggelsesenheden ved Bornholms Politi arbejdes med mange forskellige kriminalpræventive tiltag.
Gennem SSP-samarbejdet, der står for samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi, og vi er behjælpelige med:
- Rådgivning af unge, forældre og fagpersoner indenfor det kriminalpræventive område
- Forældremøder vedrørende alkohol og forældresamtaler
- Bekymringssamtaler med børn og forældre
- Konfliktmægling, herunder især ungemægling
- Spirituskoncept: Forebyggende samtaler om spirituskørsel
- Undervisning i god og sikker adfærd på de sociale medier og det gode ungdomsliv
Ønsker du at komme i kontakt med os angående SSP-arbejdet eller andre kriminalpræventive tiltag, så skriv til bornh@politi.dk.
Søg om støtte fra SSP-puljen
Har du en idé til et lokalt projekt eller en aktivitet målrettet børn og unge, som har et kriminalpræventivt perspektiv? Så kan du søge om støtte fra SSP-puljen.
For at få støtte skal projektet have et klart kriminalpræventivt element eller have til hensigt at styrke trafiksikkerheden. Det kan for eksempel være sociale arrangementer for skoleelever, trafiklære for børn og unge, sportsaktiviteter med kriminalpræventive elementer, fysiske anlæg og meget andet.
SSP-puljen forvaltes af det koordinerende SSP-udvalg på Bornholm. SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, der har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.
Puljen er på cirka 40.000 kr. om året, én krone pr. indbygger, som finansieres af Bornholms Regionskommune.
Der gives ikke støtte til løn- eller driftsudgifter. Alle kan søge. Der kan stilles krav om, at projektet afsluttes med en evalueringsrapport.
Vi tager imod ansøgninger løbende på bornh-forebyggelse@politi.dk.
Du skal benytte dette ansøgningsskema til SSP-puljen.