Spring til hovedindhold

Forslag

Årlige arrangementer

Politimuseet har årligt en række arrangementer for børn og voksne.

Kulturnat på Politimuseet

Foto: Politimuseet

Vinterferie

I uge 7 har du mulighed for at komme ind og teste dine evner som efterforsker. For de mindste er der ofte et tyveri der skal opklares og for de lidt større børn en kompliceret kriminalgåde, som kræver at man både holder øjne og øre skarpe. 

 

Den lille Kulturnat 

De mindste er i fokus når vi slår dørene op til en kulturnat i børnenes tegn. Vi får besøg af forskellige betjente fra bl.a. Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi. Man får mulighed for at iklæde sig børneuniformer, tage sit eget fingeraftryk og se en rigtig politihund. 

Kulturnatten 

Til den årlige kulturnat i hovedstadsområdet tilbyder vi hvert år forskellige aktiviteter for børn og voksne. Tilbagevendende aktiviteter er bl.a.: Nørrebros lokalbetjente som kigger forbi, miniforedrag m. Frederik Strand og hop dig ind på politiskolen. 

 

Efterårsferie 

I uge 42 er der tradition for, at vi får besøg af politiets biler og motorcykler. Betjente fortæller om hverdagen på gaden og du får lov at komme helt tæt på deres udstyr. Om onsdagen kigger politiets hunde forbi og her kan du lære alt om de firbenede hjælpere. Indenfor på museet er der forskellige aktiviteter, som f.eks. læren om fingeraftrykket.