Spring til hovedindhold

Forslag

Politigården gennem 100 år

Dyk ned i Københavns Politigårds 100-årige historie.

kbh ph

Københavns Politigård fyldte 100 år i 2024. Gennem fire afsnit kan du høre nogle af de mange historier, der har sit udspring i bygningen og som har formet politiets udvikling helt frem til i dag.

Første afsnit handler om politiets første år på Politigården, hvor kampen mellem det kommunale og statslige politi prægede udviklingen i etaten.

Andet afsnit tager fat på besættelsestiden, og hvordan krigen kom til at påvirke politiets arbejde og Politigården som bygning – og hvad der skete, da politiet blev interneret, og Politigården faldt i besættelsesmagtens hænder.

Tredje afsnit ser på, hvordan samfundets udvikling ændrer det arbejde, politiet skal udføre. I 1960’erne blev ’pornopolitiet’ nedlagt, fordi pornografien blev afkriminaliseret, mens narkokriminaliteten opstod og indvarslede et arbejdsområde for politiet, der ikke er blevet mindre med årene.

Fjerde afsnit ser på den operative del af arbejdet på Politigården, som stadig er det sted, hvor de største begivenheder og kriser styres og ledes fra. Afsnittet dækker den helt skarpe ende af Københavns Politis arbejde de sidste 30 år – fra 18. maj 1993 til terror i 2015 og skudepisoden i Fields i 2022.

 

Lyt til Politimuseets podcat direkte i din browser

Politiperspektiver - Podcast fra Politimuseet