Politimuseet
Arrangement
Politimuseet LIVE - Krimi tæt på virkeligheden
Bolther & Holm om Maria Just-serien
Torsdag 10. september 2026 kl. 17.00 - 19.00
Stine Bolther og Line Holm står bag krimiserien om historikeren Maria Just, der foreløbig tæller tre bøger: For barnets bedste (2020), Lovløs (2022) og Natjæger (2023). Med Politimuseet som omdrejningspunkt har de skabt en medrivende og anmelderrost serie, tæt forankret i både politihistorien og det virkelige politiarbejde.
I samtale med museumsleder Frederik Strand fortæller de om arbejdet med trilogien: Hvorfor netop Politimuseet som scene? Hvordan researcher man en hovedperson med arbejdsplads på et virkeligt museum? Hvor tæt ligger fiktionen på virkelighedens Politimuseum? Og hvordan bruger de politihistoriens dramatiske nedslag i deres krimiunivers?
Politimuseet LIVE er Politimuseets samtalearrangement, hvor besøgende efter museets lukketid kan blive klogere på politiet og den kriminelle underverden, før og nu.
Med billetten får du også gratis adgang til Politimuseets udstillinger samme dag. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer til arrangementet.