Foto: Politimuseet
Igennem genstande og fotografier tegner særudstillingen et billede af den såkaldte Blekingegadebande. Banden, der bestod af en gruppe yngre venstreintellektuelle, blev afsløret ved fundet af medlemmernes dæklejlighed, Blekingegade 2. 1. Th. Lejligheden var fyldt med våben, sprængstoffer, kidnapnings- og røveriplaner, falske identitetspapirer og overvågningsudstyr. Lejlighedsfundet skete efter Købmagergade-røveriet i starten af november 1988, hvorunder politibetjenten Jesper Egtved Hansen blev dræbt.
Med fundet af lejligheden stod det politiet klart, at man her havde at gøre med en gruppe af kriminelle uden sidestykke i danmarkshistorien. I lejligheden blev der således fundet genstande, der indikerede, at banden stod bag nogle af historiens mest spektakulære bankrøverier – herunder det såkaldte rullestolsrøveri i Herlev og barnevognsrøveriet i Daells Varehus, begge røverier med millionudbytte. Gruppen havde dertil planlagt en kidnapning af milliardærsønnen, Jörn Rausing og foretaget omfattende våbentyverier. Alle forbrydelserne var organiseret på et niveau, man ikke havde set tidligere; der benyttedes avanceret kommunikations- og overvågningsudstyr samt minutiøs planlægning af de enkelte røverier.
Forbrydelserne blev begået med henblik på at understøtte terrororganisationen PFLP (Folkefronten til Palæstinas befrielse), der også assisterede Blekingegadebanden under Købmagergade-røveriet. Der var altså tale om danmarkshistoriens måske mest velorganiserede bande – med tråde til udenlandske terrororganisationer. Hertil kom, at Blekingegade-sagen blev en af de mest omfattende og mest omdiskuterede efterforskninger i dansk politis historie, idet særligt PET`s og Justitsministeriets rolle i sagen blev genstand for en omfattende debat, hvilket mundede ud i den såkaldte Blekingegadekommission.
Med udstillingen om Blekingegadebanden åbner Politimuseet dørene for et helt særligt kapitel af kriminalhistorien – og dette med udgangspunkt i de mange bevarede genstande fra sagen, hvilket skal medvirke til at give offentligheden et nyt og anderledes indblik i det dystre kapitel af danmarkshistorien, Blekingegade-sagen udgør. Samtidig rejser udstillingen et påtrængende spørgsmål: Hvordan udvikler en gruppe af unge idealister sig fra forkæmpere for verdens undertrykte til koldblodige kriminelle med en politibetjents liv på samvittigheden? Der findes formentlig ikke ét svar, men mange. Spørgsmålet er dog lige så aktuelt i dag, som det var for 30 år siden, da den sidste dom faldt i Blekingegade-sagen.
Særudstillingen kan ses fra lørdag d. 10. juni.