Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

24. september 2020 09:12

112-appen lukker og slukker

Siden 2013 har man kunnet downloade 112-appen, der automatisk sender smartphonens gps-koordinater til alarmcentralen, når man ringer 112. Den 31. december 2020 lukker 112-appen, da den er overhalet af den mere præcise AML-teknologi (Advanced Mobile Location).

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det er ikke længere muligt at downloade 112-appen, og den 31. december 2020 lukker den. Borgere, der har downloadet 112-appen, opfordres til at slette den efter nedlukningen, og hvis man har en smartphone, der understøtter AML, kan man ligeså godt slette 112-appen allerede i dag.

”AML er et nyere og mere præcist værktøj end 112-appen og modsat 112-appen, aktiveres AML automatisk ved opkald til 112. AML har vist sig at være meget driftssikker og mere præcis end 112-app’en, og det betyder hurtigere hjælp og færre fejlture for redningstjenesterne”, udtaler Lena Dyhr Toft Christensen, afdelingschef i Rigspolitiet.

AML er installeret i både Android- (Google) og iOS-telefoner (Apple), og det vurderes, at disse to systemer bruges i 98% af mobiltelefonerne på det danske marked.

”Vores alarmoperatører oplever hver dag værdien af den nye AML-teknologi. En præcis stedfæstelse af akutte hændelser, er helt central for at kunne få hjælpen hurtig frem. Den app-baserede løsning var en god start, men nu har vi fået et endnu bedre støtteværktøj”, forklarer Tim Ole Simonsen, operationschef og indsatsleder i Hovedstadens Beredskab.

AML-funktionen ligger som default i styresystemet på Android-telefoner med version 4.0 (lanceret i 2011) eller nyere. I telefoner med iOS-styresystemer (iPhones) skal telefonerne være opdateret til iOS 13.3 (lanceret i 2019) eller nyere. Det er kun iPhones 6S eller nyere, der kan installere 13.3-softwaren. Smartphones af ældre dato, der ikke har de førnævnte versioner, kan ikke gøre brug af AML.

Alarmcentralerne i hovedstadsområdet, Slagelse og Aarhus besvarer alle 112-opkald, og hvis man ringer 112 fra en telefon uden AML, vil alarmcentralen gå i dialog med borgeren for at finde frem til placering mv. – det gælder i øvrigt for alle opkald til 112.

 

Mere viden om AML

Der er flere informationer om AML på politi.dk og Hovedstadens Beredskab.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

28. maj 2026

Rigspolitiet

Efter 32 år: Nu får politiet nyt politiskilt

Politiet skal have nyt politiskilt. Det sker for at sikre et mere tidssvarende kort med øget sikkerhed for både borgere og betjente.

11. maj 2026

Rigspolitiet

Kritik af politiets henlæggelse af sager

Rigsrevisionen har i to beretninger rejst kritik af politiets henlæggelse af sager om henholdsvis personfarlig og økonomisk kriminalitet. Beretningerne er i dag blevet behandlet på et statsrevisormøde. Behandling af straffesager er en kerneopgave for politiet, og Rigspolitiet tager derfor den rejste kritik meget alvorligt. Rigspolitiet anerkender, at væksten i navnlig den økonomiske kriminalitet og de mange digitale muligheder udfordrer politiets prioriteringer. Rigsrevisionens anbefalinger vil derfor indgå i det arbejde, som politiet med afsæt i blandt andet den seneste politiske flerårsaftale har iværksat for at styrke og forbedre indsatsen på området.

19. februar 2026

Rigspolitiet

Genetisk slægtsforskning: De første prøvesager er sendt afsted

I et samarbejde med de amerikanske myndigheder om genetisk slægtsforskning har politiet nu sendt de første straffesager afsted, så dna-spor fra sagerne kan blive sammenholdt med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.