Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

4. september 2019 15:24

6800 fik færdselsbøder i forbindelse med skolestart

Vanen tro lavede politiet landet over målrettede færdselsindsater i forbindelse med skolestart. 6800 bilister fik bøder for forskellige overtrædelser af færdselsloven.

Skolepatrulje

Foto: Rådet for Sikker Trafik

I ugerne 32, 33, 34 og 35 gennemførte politiet målrettede indsatser i forbindelse med skolestart landet over. Politiindsatserne var koncentreret om skoleveje, hvor der især blev fokuseret på:

• bilernes hastighed
• om børnene var fastspændt i bilerne i sikkerhedssele
• om førerne selv huskede at anvende sikkerhedssele
• skolepatruljernes arbejde, og
• forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Skolebørn skal føle sig trygge ved at færdes i trafikken og forældrene skal føle trygge ved at sende deres børn ud i trafikken

Ved kontrollerne på skolevejene blev der samlet set, i de 4 uger, konstateret lidt over 6.800 forseelser, heraf:

• 6.179 hastighedsovertrædelser på skolevejene.
• 137 voksne benyttede ikke sikkerhedssele og i 80 tilfælde var børnene ikke fastspændt
• 70 benyttede mobiltelefon under kørslen

"Resultatet af skolestartskontrollerne vidner om nødvendigheden af politiets tilstedeværelse. Vi arbejder hver eneste dag for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne samt skabe tryghed i trafikken. Skolebørn skal føle sig trygge ved at færdes i trafikken og forældrene skal føle trygge ved at sende deres børn ud i trafikken, og heldigvis er vores skoleveje meget sikre, men jeg er ærgerlig over at vi hvert eneste år kan sigte så mange trafikanter for at overtræde færdselsloven og i år er ingen undtagelse”, udtaler politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Resten af skoleåret vil politiet løbende afholde kontroller på skolevejene, ligesom politiet næste år vil gentage den målrettede indsats vedrørende skolestart i et tæt samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunerne.


Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.