Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

6. juni 2023 13:00

Myndighederne advarer: Det er knashamrende tørt – pas på med åben ild i naturen

Naturen er knastør, og Brandfare.dk viser orange mange steder. Du skal være forsigtig, hvis du skal bruge åben ild udendørs.

Naturen er knastør. Maj måned var den tørreste i 15 år, og der er ingen eller meget lidt nedbør på vej de kommende uger. Der har været væsentlig flere udkald til naturbrande i maj måned i år i de fleste dage sammenlignet med de tre forgående år. 

Antallet af naturbrande maj 2023

Derfor skal man være ekstraordinært varsom med afbrænding, ukrudtsbrændere og cigaretskodder, der til sammen formodes at være årsag til ca. 70 % af naturbrandene i maj måned.

- De seneste uger har de kommunale redningsberedskaber kørt til flere brande i naturen, end vi har gjort tidligere år. Det er vigtigt, at alle hjælper til og gør, hvad man kan for at undgå, at der opstår brand, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.

Brandfareindekset på Brandfare.dk er i orange, og vejrmæssigt ser der ikke ud til at være hjælp på vej.

- Vi har allerede et betydeligt vandunderskud i jordlagene svarende til halvdelen af den mængde nedbør, som vi normalt får i løbet af en hel juni måned – og med knastørre vejrprognoser foran os minder udviklingen om den tørkeramte sommer i 2018, der bød på rekordmange naturbrande, siger Knud-Jakob Simosen, beredskabschef i DMI.

Risikoen for, at der opstår brand i naturen, er høj. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du skal forholde dig, hvis du anvender åben ild i naturen.

Brandvæsenets registreringer viser, at det oftest er uhensigtsmæssig adfærd, der er medvirkende til, at der opstår naturbrande. Det kan derfor også være en god idé at overveje helt at undlade at bruge åben ild.

- Overvej grundigt, om der er behov for at bruge åben ild. Det er en dårlig idé at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt, og man skal være meget påpasselig med f.eks. grill eller bål. Hvis du er ryger, så sørg for ikke at smide skodder i naturen, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, Mads Dalgaard.

Hos politiet advarer man desuden mod, at man oven i ulykken med at starte en brand risikerer en bødestraf.

- Vi har desværre set flere tilfælde af brande, der er startet af ukrudtsbrændere. For det går lynhurtigt, når ilden får fat i det tørre græs. Det kan i værste fald medføre, at ens uforsigtighed også ender med en bøde for overtrædelse af beredskabslovgivningen, siger Jakob Kristensen fra Rigspolitiet.

På Brandfare.dk finder du brandfareindekset og gode råd til at undgå brand i naturen. På dmi.dk finder du tørkeindekset, og du kan følge vejrudviklingen.

Formodede brandårsager til naturbrandene i maj 2023:

Formodede årsager til brande i naturen 2023

 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.