Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

12. marts 2020 16:16

Myndighedernes corona-hotline vokser til fire lokaliteter

570 operatører på fire forskellige lokaliteter tager hver dag tusindvis af opkald.

I løbet af det seneste døgn har myndighedernes fælles callcenter for de generelle spørgsmål vedr corona/covid-19 modtaget mere end 11.000 opkald.

- Situationen udvikler sig meget hurtigt, og det skaber selvfølgeligt et meget stort behov for at give befolkningen svar de mange forskellige spørgsmål, som melder sig i en så ekstraordinær situation, siger vicepolitiinspektør John Jensen fra Rigspolitiet.

For at følge med det store antal henvendelser, er der nu etableret callcenter fire forskellige steder i landet. Ud over Jonstruplejren, så sidder der også folk på Politiskolen i Brøndbyøster, hos Politiets Administrative Center i Holstebro samt hos Dansk Røde Kors på Østerbro. I alt er 570 personer hver dag i sving med at besvare borgernes spørgsmål døgnet rundt.

- Uanset om der er tale om lægestuderende, folk fra Røde Kors, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen eller studerende fra Politiskolen, så sørger vi får at give dem en god indføring i opgaven, så de kan svare på borgernes brede vifte af spørgsmål. Men er der tale om rent sundhedsfaglige spørgsmål, skal man kontakte sin egen læge eller akuttelefonen i ens region, siger John Jensen.

Torsdag er det blandt andet spørgsmål om hvordan man kan blive testet for corona/covid-19, og hvordan man skal forholde sig, hvis man kender eller har været sammen med folk, der er smittet, som hotlinen har svaret på.

Borgere, som har spørgsmål om corona/covid-19 skal først og fremmest søge på hjemmesiden coronasmitte.dk og ellers ringe til hotlinen på 7020 0233.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

21. juli 2025

Rigspolitiet

NOST'en har været samlet grundet varslingen om meget farligt vejr

Som følge af DMI's varsling om meget farligt vejr i form af kraftig regn mandag og tirsdag har myndighederne mandag valgt at aktivere den Nationale Operative stab - i daglig tale kaldet NOST'en.

2. juli 2025

Rigspolitiet

Positive erfaringer med test af strømpistoler i politiet

I lidt over et halvt år har politibetjente i tre politikredse som et forsøg haft strømpistoler med på patrulje. Strømpistolen er i forsøgsperioden blevet anvendt i alt 133 gange. I mere end to tredjedele af tilfældene har advarsel om brug af strømpistolen været tilstrækkeligt.

23. juni 2025

Rigspolitiet

Politiet genoptager snarest salget af konfiskerede køretøjer - momspligt er nu afklaret

Politiet forventer snarest at kunne genoptage salget af konfiskerede køretøjer på auktion. Salget har været midlertidigt sat i bero, imens Skattestyrelsen har vurderet, om der skal afregnes moms af indtægterne. Den vurdering er nu afsluttet, og Skattestyrelsen har konkluderet, at politiet er momspligtigt, når konfiskerede køretøjer og andre genstande sælges på auktion på vegne af politiet.