Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

25. september 2025 18:43

NOST'en er i operationsberedskab grundet de seneste dages droneaktivitet

Som følge af de seneste dages droneaktivitet flere steder i Danmark er den nationale operative stab - i daglig tale kaldet NOST'en - i operationsberedskab.

Den Nationale Operative Stab, NOST

Foto: Rigspolitiet

Mandag aften var der mistænkelig droneaktivitet ved Københavns Lufthavn, og på den baggrund blev den nationale operative stab (NOST'en) aktiveret i informationsberedskab. I forlængelse af dette var flere myndigheder tirsdag og onsdag samlet til fysisk møde i NOST'en for at udveksle viden og koordinere på tværs af myndighederne.

 

Onsdag aften var der igen mistænkelig droneaktivitet flere steder i Danmark, og derfor er NOST'en nu gået op til operationsberedskab. Det er myndighedernes fortsatte vurdering, at droneflyvningerne primært har til hensigt at skabe utryghed og forstyrre vores infrastruktur.

 

Torsdag morgen og igen tidlig torsdag eftermiddag har NOST'en været samlet til fysiske møder, ligesom der er planlagt flere NOST-møder resten af torsdagen. NOST'en vil i den kommende tid desuden jævnligt mødes for at sikre tværgående samarbejde og løbende koordinering mellem myndighederne.

 

Som følge af de seneste dages hændelser har flere myndigheder øget både mandskab og overvågning ved samfundskritisk infrastruktur. NOST'en kan af sikkerhedshensyn ikke oplyse, hvor dette er tilfældet.

Sådan skal du gøre, hvis du observerer mistænkelig droneaktivitet

Mange borgere henvender sig i disse dage til myndighederne med observationer om droneaktivitet.

Hvis du som borger observerer ulovlig eller mistænkelig droneaktivitet, kan du hjælpe myndighederne ved at:

 

Dokumentere hændelsen grundigt, for eksempel ved at fotografere og filme aktiviteten med din mobiltelefon. Undlad at zoome ind, så man kan placere dronen i landskabet eller området. Film gerne lange sekvenser.

 

Ringe 1-1-4, hvor du blandt andet vil blive spurgt om:

 

  • Hvor og hvornår har du observeret dronen?
  • Hvordan ser dronen ud?
    - Hvor stor er dronen?
    - Har dronen vinger eller rotorer?
    - Er der lys på dronen? Hvilke farver?
    - Er der andre kendetegn
  • Er du bekendt med, om der er lufthavne eller anden kritisk infrastruktur i nærheden?
  • Hvordan fløj dronen?
  • Kan du se og beskrive drone-piloten?

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. december 2025

Rigspolitiet

Gør julen tryg og livet surt for indbrudstyven

Julen er for mange lig med hygge, samvær og traditioner - men desværre også en periode, hvor indbrudstyve også er på rov. Når vi forlader hjemmet for at besøge familie og venner, holder tyvene øje med de huse, der står mørke og tomme. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre for at forebygge indbrud.

14. december 2025

Rigspolitiet

Køb dit fyrværkeri lovligt - og brug det sikkert

Fra den 15. december må der igen sælges lovligt fyrværkeri i Danmark. For privatpersoner gælder det, at fyrværkeri kun må affyres fra den 31. december og frem til og med den 1. januar 2026.

5. december 2025

Rigspolitiet

Styrket indsats mod kriminelle familier

Rigspolitiet har sammen med politikredsene og NSK udarbejdet et politimæssigt overblik over kriminelle familier i Danmark. Overblikket skal danne grundlag for en ny moniteringsordning som yderligere kan styrke politiets indsats mod organiserede kriminelle strukturer og netværk i hele landet.