Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

21. januar 2024 18:24

Politiet har fokus på bløde trafikanter i næste uge

Fodgængere, cyklister og knallertførere er bløde trafikanter, der er udsatte i trafikken. Risikoen for tilskadekomst for denne gruppe stiger, når færdselsloven ikke overholdes. 23 cyklister og 9 knallertførere omkom i trafikken i 2022.

Størstedelen af landets politikredse gennemfører i perioden 22. januar til 28. januar 2024 en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker. I 2022 blev 23 cyklister og 9 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 810 cyklister og 221 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.

"Med vores kontroller højner vi trafiksikkerheden. Bløde trafikanter er mindre beskyttede, mindre synlige og nogle har en risikobetonet adfærd i trafikken. Vores mål er at skabe tryghed på vejene, og med disse indsatser er vi med til at forebygge ulykkerne, siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation."

Hvis en knallert kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne. Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende.

 

Hvorfor indsats mod cyklister og knallerter?

  • Bløde trafikanter er mere udsat for alvorlige skader eller død i ulykker.
  • Nogle cyklister og knallertkørere kører over for rødt lys, kører på fortove i fodgængerfelter og tager ikke hensyn til andre trafikanter.
  • Ulovlige knallerter udgør en væsentlig risiko for føreren selv og andre.
  • Ulovlige knallerter skaber utryghed på gangstier i boligområder, hvor beboerne også generes af støj.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

28. november 2024

Rigspolitiet

Nu tager politiet strømpistolen i brug

Fra søndag den 1. december vil strømpistoler for første gang nogensinde komme med i politiets bælter. I den forbindelse inviterer politiet pressen til præsentation af strømpistolen fredag den 29. november.

27. november 2024

Rigspolitiet

Politiet gør status over frit lejde-aktionen: Over 24.000 effekter indleveret indtil videre

I november 2024 har du en sjælden mulighed for at aflevere våben anonymt til politiet, uden at du risikerer en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse. Det skyldes, at politiet afholder en såkaldt frit lejde-aktion. Her er status fra politiet op til de allersidste dage af aktionen.

20. november 2024

Rigspolitiet

Politiet har indtil videre modtaget over 16.000 effekter under frit lejde-aktionen

I november 2024 har du en sjælden mulighed for at aflevere våben anonymt til politiet, uden at du risikerer en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse. Det skyldes, at politiet afholder en såkaldt frit lejde-aktion. Her er status efter de første 19 dage af aktionen.