Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

9. juni 2021 11:05

Politiet satte fokus på cyklister og knallertkørere

Politiet gennemførte fra mandag den 31. maj til søndag den 6. juni 2020 en målrettet indsat mod bløde trafikanter, herunder cyklister og knallerter. Politiet havde fokus på de bløde trafikanters adfærd i trafikken så som manglende lys, kørsel frem for rødt lys, kørsel på fortov og anden trafikfarlig og generende adfærd.

Derudover blev der også kigget på køretøjernes tilstand, herunder konstruktivt ændrede knallerter med hastigheder over det tilladte. 

I 2019 blev 31 cyklister og 13 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 919 cyklister og 227 knallertførere kom til skade. I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag.
Ved indsatsen i uge 23 blev der i hele perioden konstateret 2333 forseelser, heraf bl.a.:  

Kørsel frem for rødt/gult lys:  165
Lygteføring, forkert eller mangelfuld: 14
Cyklist/knallert – indkørsel forbudt: 163
Cyklist/knallert – kørsel på fortov/gangsti: 302
Cyklist/knallert – kørsel mod ensretning: 81
Benyttet håndholdt mobiltelefon: 91
Hastighedsoverskridelse ved konstruktivt ændrede knallerter: 25
Styrthjelm ikke benyttet: 3

”Da vi i færdselspolitiet helt grundlæggende arbejder for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og da cykler og knallert i 2019 var repræsenteret i ca. hvert 3. uheld, fortsætter vi også vores fokus på dette område”, siger politiassistent, Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.  

 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

3. august 2026

Rigspolitiet

Ny politiuddannelse: Nu starter det første hold studerende

I dag begynder de første politistuderende på politiets nye politiuddannelse. Det er en længere uddannelse i forhold til før, den matcher kriminalitetsbilledet anno 2026, og niveauet svarer til en professionsbachelor. Den nye politiuddannelse skal samlet set bidrage til et mere robust politi og samtidig give flere lyst til at søge ind i politiet.

30. juni 2026

Rigspolitiet

Pilotprojekt: Nyt udstyr skal vise, om trafikanter er påvirkede af lattergas

I et pilotprojekt afprøver to politikredse som nogle af de første i Europa et nyt apparat, der kan måle lattergas i udåndingsluft. De foreløbige tilbagemeldinger er positive.

25. juni 2026

Rigspolitiet

Politiet har styrket indsatsen på droneområdet

Københavns Politi har i dag fremlagt resultaterne af efterforskningen af droneobservationer den 22. september 2025 over Københavns Lufthavn.