Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

2. oktober 2020 15:15

Knap 8000 gik i fartfælden

I uge 39 var der landsdækkende indsats mod hastighedsoverskridelser i trafikken. Cirka 8000 kan se frem til en bøde.

Færdselskontrol i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Foto: Niclas Jessen

I perioden fra mandag den 21. september til søndag den 27. september 2020 gennemførte politiet målrettede indsatser mod hastighedsoverskridelser i trafikken.

Ved de målrettede hastighedskontroller blev der konstateret lidt mere end 7.800 hastighedsoverskridelser, heraf:

• Mere end 2.600 overskridelser af den generelle hastighed i byerne
• Lidt mindre end 1.300 overskridelser af den generelle hastighed på landeveje
• Knap 1.200 overskridelser af den skiltede samt generelle hastighed på motorveje mens
• Knap 2.500 overskred den skiltede hastighed på vejene, blandt andet hvor hastigheden var nedsat på grund af vejarbejder.


”Mere end 7.800 sigtelser for at overskride hastighedsbegrænsningerne på en uge er rigtig mange. Når man tager et aktivt valg om at køre for hurtigt, tager man ligeledes et aktivt valg om at udsætte sig selv og andre for fare. Farten dræber og farten er et problem for trafiksikkerheden”, udtaler Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiet Nationale Færdselscenter:

 

”Med så mange sig-telser, kan der vist ikke være tvivl om, at dette område fortsat kræver politiets opmærksomhed. Når hastigheden sættes i vejret øges både den strækning, som bilen kører inden føreren reagerer, og bilens bremselængde. Der er således en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne – og vi arbejder hver eneste dag, for at nedbringe antallet af disse”.

Fra 2013 til 2018 mistede 403 personer livet i en trafikulykke, hvor en eller flere af de involverede kørte for stærkt i forhold til det tilladte eller forholdene.

 

I mere end halvdelen af alle ulykker i trafikken er for høj hastighed en medvirkende faktor til, at ulykken opstår. Dødelig udgang sker i knap 30 procent af uheldene.


Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.