Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

19. marts 2021 12:28

Politiet sigtede 579 for ikke at bruge sikkerhedssele under kørslen

Politiet gennemførte i uge 10 en målrettet indsats mod manglende brug af sikkerhedsseler og andet sikkerhedsudstyr.

Kontrollen indgik som et led i rækken af fælleseuropæiske færdselspolitikontroller i samarbejde med Roadpol og førte på landsplan til, at 579 blev sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele, herunder kørte 43 af de sigtede lastbil og en person kørte bus. Derudover blev 11 sigtet for at befordre børn uden, der ikke var fastspændt i køretøjet. 

På trods af at risikoen for at blive dræbt i et uheld halveres, når man benytter sikkerhedsselen, viser tallene fra politiets kontrol i den forgangne uge, at nogle førere og passagerer fortsat undlader at bruge sikkerhedssele under kørslen. 

”579 sigtelser på en uge for ikke at bruge sikkerhedssele under kørslen tyder på, at der desværre fortsat er behov for politiets kontroller. Når man kører uden sikkerhedssele, udsætter man både sig selv og medpassagererne for fare, da man ved færdselsuheld vil blive kastet rundt i køretøjet”, siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, og han fortsætter: ”men det glæder mig, at vi har registreret meget få overtrædelser, hvor det drejer sig om børn, der ikke er fastspændt”.

Indtil videre i 2021 er 2781 bilister blevet sigtet for manglende brug af sikkerhedssele og 89 er blevet sigtet for, at befordre børn, der ikke var fastspændt.

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.

2. september 2026

Rigspolitiet

Politi Update udkommer i mobilapp

Nu kan du få politiets korte operative meddelelser, kendt som Politi Update, i en mobilapp. Mobilappen DK Update giver et samlet overblik over meddelelser om igangværende hændelser fra politiet - med mulighed for push-notifikationer.