Politiet slår effektivt ned på Ddos-angreb

Distribuerede netværksangreb – såkaldte Ddos-angreb (Distributed Denial of Service) – har til formål at genere borgere eller virksomheder ved at overbelaste deres servere og internforbindelser.  
 
Angrebene kan være til stor gene for den enkelte borger og volde skade på virksomheder og organisationers it-systemer. 

"Ddos-angreb er ulovligt og strafbart, og kan have store konsekvenser for dem, det går ud over. Derfor er det en kriminalitetsform, vi slår hårdt ned på," siger politiinspektør Claus Birkelyng, leder af Rigspolitiets Nationale Center for Cyber Crime (NC3).

Senest har politiet været en del af den internationalt koordinerede aktion, Operation Power OFF ll:

"It-kriminalitet foregår på tværs af landegrænser, og derfor er det vigtigt, vi er i stand til at samarbejde internationalt om opgaven. Med Europol-samarbejdet slår vi fast, at vi sammen effektivt kan bekæmpe kriminalitet på nettet." 

 

Angreb nedbragt med 60 %

Europol har koordineret Operation Power OFF I og Operation Power OFF II rettet mod henholdsvis bagmændene bag og brugerne af den ulovlige hjemmeside Webstresser.org, hvor man kunne bestille Ddos-angreb. Siden er nu lukket ned. 

Webstresser.org var indtil sidens nedlukning verdens største af sin slags. Over 150.000 brugere har ifølge Europol til sammen købt 4 millioner DDoS-angreb mod andres IP-adresser via siden. 
 
Operation Power OFF I førte i april 2018 til anholdelse af bagmændene bag Webstresser. Nedlukningen af siden har ført til, at DDoS-angreb er faldet med 60 % (jf. Europol). 

 

Mistænkte ned til 13 år

Hvor Operation Power OFF l havde til formål at lukke Webstresser.org ned, anholde sidens bagmænd og altså ultimativt at stoppe angrebene fra siden, havde anden del af operationen til formål at identificere og påvirke brugere af siden såvel som andre, der kunne tænkes at bruge lignende tjenester. 

Det har herhjemme indtil videre ført til seks sigtelser, ligesom politiet også gennemfører en række forebyggende samtaler med andre brugere af siden. To af de danske gerningsmænd var nemlig mindreårige på gerningstidspunktet, og det er desværre en tendens, politiet kan genkende. 

De danske mistænkte var nemlig helt ned til 13 år. 

"Vi kigger altså med på nettet ligesom vi samarbejder med en lang række myndigheder på nationalt og internationalt niveau om at efterforske de her sager. Derfor vil jeg også opfordre de unge mennesker, der har evner inden for IT, til at bruge dem mere konstruktivt," siger Claus Birkelyng. 

Straffen for at udføre et DDoS-angreb er bøde og op til et til to års fængsel.

 

FAKTA: Om Operation Power OFF

I starten af 2018 beslaglagde hollandsk politi en mængde data fra den server, som blev brugte til at hoste Webstresser. Verdens - på det tidspunkt - største side af sin slags.  

Serverens database indeholdt bl.a. detaljer om brugere verden over, der havde købt Ddos-angreb via siden. I april 2018 blev bagmændene bag Webstresser anholdt, og siden blev lukket ned. Nedlukningen har ført til en fald i Ddos-angreb på 60 %. Anholdelsen af bagmændene og nedlukningen af siden var første del af Operation Power OFF. 

Første del af Operation Power OFF gav således myndighederne detaljer på de ca. 151.000 brugere af Webstresser.org. Anden del af Operation Power OFF, som er blevet gennemført i januar 2019, har derfor haft fokus på at spore og retsforfølge personer, der har bestilt Ddos-angreb via Webstresser. 

Anden del af Operation Power OFF har ført til seks sigtelser og en række bekymringssamtaler. Deltagende politikredse tæller Fyn, København, Midt- og Vestjylland, Midt- og Vestsjælland, Nordjylland, Nordsjælland, Syd- og Sønderjylland, Sydsjælland og Lolland-Falster og Sydøstjylland

Udover Danmark har følgende lande deltaget i denne del af aktionen: Holland, Belgien, Kroatien, Estland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, England, Litauen, Romænien, Slovenien, Sverige, Australien, Columbia, Serbien, Schweiz, Norge og USA. 

Udover at spore brugerne af siden, har politiet også et generelt intensiveret fokus på Ddos-angreb.