Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

3. september 2020 18:00

Tilpasset grænsekontrol

Regeringen har besluttet, at politiet fra i dag den 3. september 2020 overgår fra fuld grænsekontrol til tilpasset kontrol ved alle danske grænseovergange.

Den tilpassede grænsekontrol indebærer, at grænsekontrollen generelt gennemføres med periodevise og stikprøvebaserede indsatser, der i antal, tidsmæssig placering og intensitet løbende tilpasses den forventelige mængde indrejsende (herunder rejsende fra karantænelande) samt det aktuelle efterretningsbillede, de lokale forhold og trafikmønstre på den enkelte grænseovergang. Desuden vil politiet snarest muligt åbne alle grænseovergange i Syd- og Sønderjylland. 

I forhold til de danske internationale lufthavne, vil politiet fortsat være fast til stede. COVID-19 indsatsen i de internationale lufthavne vil i forhold til ankomster fra åbne lande i Schengen-området, også basere sig på stikprøvevis kontrol, men også her spiller det aktuelle efterretningsbillede, de lokale forhold og trafikmønstre en rolle i grænsekontrollen. Der vil fortsat være fuld indrejsekontrol med indrejsende fra fly, der kommer fra karantænelande. 

Politiet forventer, at den tilpassede grænsekontrol vil give en smidigere afvikling og dermed en kortere ventetid for rejsende ind i Danmark. 

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, så kontakt venligst den relevante politikreds.
 

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

18. september 2026

Rigspolitiet

Politiet åbner for udstedelse af børneattester

Efter at have været sat i bero siden 2. september 2026 genåbner politiet nu muligheden for at anmode om børneattester. På baggrund af afdækningen og den gennemførte genopretning er det således Rigspolitiets vurdering, at fejlens konsekvenser for Kriminalregisteret er meget begrænsede. Samtidig genoptages sagsbehandlingen af våbentilladelser.

10. september 2026

Rigspolitiet

Børneattester og våbentilladelser er fortsat i bero

Rigspolitiet arbejder sammen med Politiets Administrative Center fortsat intensivt på i videst muligt omfang at genskabe afgørelser, der fejlagtigt er blevet slettet fra Kriminalregistreret, tidligere end de skulle have været.

3. september 2026

Rigspolitiet

Rigspolitiet har konstateret slettefejl i Kriminalregisteret

Fejl i den automatiske sletning af oplysninger i Kriminalregisteret betyder, at oplysninger om visse afgørelser er blevet slettet tidligere, end de skulle. Rigspolitiet er ved at undersøge omfanget og konsekvenserne af fejlen. Fejlen kan bl.a. have betydning for behandlingen af sager, hvor oplysninger fra Kriminalregisteret (KR) indgår, herunder børneattesten.