Du kan læse mere om, hvilke personer der nøjagtigt er omfattet af reglerne, under punktet ”Ofte stillede spørgsmål – Hvem er omfattet af udvidet baggrundskontrol?”.
Det er arbejdsgiveren, luftfartsselskabet eller lufthavnen som skal sikre, at der bliver ansøgt korrekt i de tilfælde, hvor en ansættelse er omfattet af en udvidet baggrundskontrol.
Vil du vide mere, kan du læse om udvidet baggrundskontrol i Trafikstyrelsens vejledning om baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse .
Læs mere om udvidet baggrundskontrol hos Trafikstyrelsen
Vær OBS på dit bopælsland
Der skal udfyldes en manuel samtykkeerklæring, hvis borgeren, som du søger om udvidet baggrundskontrol på, ikke har et MitID.
Det er vedkommende selv, der skal udfylde samtykkeerklæringen – vær opmærksom på, at der findes to forskellige samtykker: Et til personer, der kun her haft bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne i de seneste frem år, og et til personer med bopæl udenfor Danmark, Grønland eller Færøerne de seneste fem år.
Udfyld samtykke ved bopæl i Danmark, Grønland eller Færøerne i de seneste fem år
Udfyld samtykke ved bopæl og/eller ophold udenfor Danmark, Grønland eller Færøerne de seneste fem år
Hav følgende parat
Medarbejdersignatur / NemID for den virksomhed du søger på vegne af
Navn, mailadresse, telefon samt CPR-nummer på medarbejder
Oplysning om medarbejders bopælslande de sidste fem år
Personligt MitID
CVR nummer på den ansøgende virksomhed
Samtykkeerklæring ved manglende MitID
Ofte stillede spørgsmål
Virksomheder
Når du ansøger som virksomhed, skal ansøgningen både udfyldes og underskrives ved hjælp af medarbejdersignaturer.
Bemærk: Hvis du skriver under med dit private MitID, kan Tilladelser ikke anse underskriften for gyldig.
Ved at skrive under med din medarbejdersignatur, bekræfter du som arbejdsgiver, lufthavn eller luftfartsselskab:
- at oplysningerne i ansøgningen er korrekte.
- at vedkommende har gennemført den del af den udvidede baggrundskontrol, der omfatter ID- og CV-kontrol.
Hvis der er fejl i oplysningerne, eller hvis du er uenig i ovenstående, skal du ikke skrive under. Du skal i stedet kontakte ansøgeren med henblik på indsendelse af en ny ansøgning med korrekte oplysninger.
Privatpersoner
Hvis du vil søge om udvidet baggrundskontrol som privat person, for eksempel fordi du skal ansættes i en lufthavn eller ved et lufthavnsselskab, skal du logge ind og udfylde ansøgningen ved hjælp af dit MitID. Virksomheden, der skal ansætte dig, skal skrive under på ansøgningen med en medarbejdersignatur.
Ifølge Trafikstyrelsens vejledning i baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse, omfatter den udvidede baggrundskontrol de følgende personer:
a) Personer, der ansættes til at gennemføre eller være ansvarlige for at gennemføre screening, adgangskontrol eller anden sikkerhedskontrol i et security-beskyttet område Det omfatter eksempelvis personer, der udfører screening af personer, håndbagage, medbragte genstande og indskrevet bagage. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at der er et vist overlap i forhold til reglerne om sikkerhedsgodkendelse.
b) Personer, som ansættes til at gennemføre eller være ansvarlige for at gennemføre screening, adgangskontrol Side 6 (36) eller anden sikkerhedskontrol andre steder end i et security-beskyttet område
c) Personer, der har uledsaget adgang til luftfragt og luftpost, luftfartsselskabers post og materialer, forsyninger til flyvningen og lufthavnsleverancer, som den påkrævede sikkerhedskontrol er udført for Det omfatter eksempelvis personer, der ikke udfører sikkerhedskontrol af fragt mv., men som alligevel har uovervåget adgang til den. Det er ikke afgørende om der er tale om fastansatte, midlertidigt ansatte, vikarer, rengøringsfolk, håndværkere eller chauffører – afgørende er alene, om personerne har uledsaget adgang til sikkerhedskontrolleret fragt og post mv.
d) Personer med administratorrettigheder eller uovervåget og ubegrænset adgang til kritiske informations- og kommunikationsteknologisystemer og data, der anvendes til civile luftfartssikkerhedsformål som omhandlet i punkt 1.7.1. i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/1998 i overensstemmelse med det Nationale Sikkerhedsprogram for Civil Luftfart eller som på anden måde er blevet identificeret i risikovurderingen i overensstemmelse med punkt 1.7.3. i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning Det omfatter eksempelvis medarbejdere, der arbejder med IT-systemer, der er kritiske for securityforanstaltningerne i en luftfartsenhed.
e) Enhver person, der i øvrigt skal have udstedt et lufthavns-id-kort
f) Enhver person, der i øvrigt skal have udstedt et besætnings-id-kort Det omfatter eksempelvis kabinepersonale mv.
Du skal udfylde en samtykkeerklæring hvis du ikke har et dansk MitID. Der findes to forskelle samtykkeerklæringer til to forskellige situationer
- Hvis du er bosiddende i Danmark, eller har haft bopæl i Danmark de sidste fem år, men ikke har noget MitID, skal du udfylde erklæringen for bopæl i DK.
- Hvis du har haft bopæl i udlandet inden for de sidste fem år, skal du udfylde erklæringen for udenlandsk bopæl.
Kontakt Tilladelser i Politiets Administrative Center
Hvis du har spørgsmål til lovgivningen på området eller brug for hjælp til ansøgning til tilladelse, kan du kontakte Tilladelser i Politiets Administrative Center
Se kontaktoplysninger