Spring til hovedindhold

Forslag

Søg om autorisation som vagtvirksomhed

Ønsker du at drive vagtvirksomhed eller kontrolcentral, skal du have en autorisation fra politiet.

Værd at vide

Det kræver en autorisation af vagtvirksomhed:

 

  • Når personer i virksomheden enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved tv-overvågning fører tilsyn med privates område eller områder, hvortil der er almindelig adgang
  • Når virksomheden udfører værditransporter
  • Når virksomheden udøver beskyttelse af andre personer
  • Når virksomheden modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller indbrudsalarmeringsanlæg
  • Når virksomheden fører kontrol med andres virksomhed, der beskæftiger sig med ovenstående punkter
  • Når virksomheden udfører opgaver som tryghedsvagter
  • Når virksomheden indgår aftale om viderefakturering af vagtydelser
  • Du skal have bopæl i Danmark
  • Du skal være mindst 25 år
  • Du må ikke være umyndig
  • Du må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs
  • Du må ikke have betydelig forfalden gæld til det offentlige, beløb i størrelsesordnen 50.000 kr. og derover
  • Du må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgang til at udøve vagtvirksomhed
  • Du skal kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen

En autorisation af vagtvirksomhed koster 5.000 kr. Ansøgning om fornyelse af autorisation, uanset om der er ændringer eller ej, koster ligeledes 5.000 kr.

 

Ændringer, som er gebyrpligtige og koster 3.000 kr.

 

  • Ændringer i virksomhedens navn
  • Ændringer af virksomhedens forretningsadresse
  • Ændringer i virksomhedens opgaver i forhold til den udstedte autorisation

Ændringer, som ikke kræver betaling, men som skal meddeles politiet

 

  • Ændring i direktion
  • Ændringer i bestyrelse

Hvis der sker ændringer i vagtvirksomheden, skal dette meddeles politiet senest 14 dage, efter ændringerne er indtruffet.

Den Jyske Kontrolcentral

Lindevej 8

6710 Esbjerg V

 

Den Jyske Kontrolcentral

Krosvinget 4-6

6800 Varde

 

Det Kongelige Bibliotek

Christians Brygge 8

1219 København K

 

G4S

Tangen 8

8200 Aarhus N

 

G4S

Roskildevej 157

2620 Albertslund

 

Rednings-Ringen Lemvig

Industrivej 51

7620 Lemvig

 

Securitas

Hjallesegade 35

5260 Odense S

 

Securitas

Sydvestvej 98

2600 Glostrup

 

Verisure

Hovedvejen 2

2600 Glostrup

Inden du kan søge om at få godkendt en kommunal tryghedsvagt, skal din autorisation indeholde autorisationsformen "udfører opgaver som tryghedsvagt". Du kan se på din autorisation fra politiet, hvorvidt du har autorisationsformen. Først herefter kan du søge om at få godkendt en kommunal tryghedsvagt. Læs mere om kommunale tryghedsvagter.

 

En tryghedsvagt kan kun arbejde via en kommune. Så som vagtvirksomhed skal du have indgået aftale med en kommune før end en godkendt kommunal tryghedsvagt kan udøve hvervet. I forbindelse med udøvelse af hvervet skal den kommunale tryghedsvagt være iført en særlig tryghedsvagtsuniform. Det er kommunens ansvar at anskaffe uniformer, der lever op til kravene for tryghedsvagtuniform, til de tryghedsvagter de har på gaden.


Politiets Administrative Center

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os i Politiets Administrative Center.

Find kontaktoplysninger