Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

28. januar 2026 17:30

Tre rumænske biler standset på motorvejen – tyvekoster fundet ved ransagning

I bilerne var 10 rumænske statsborgere, som nu er sigtet for tyveri.

Patruljer fra Udlændingekontrolafdeling Vest i Padborg standsede tirsdag aften tre rumænsk indregistrerede personbiler, som kørte sammen på den sønderjyske motorvej i Haderslev Kommune. Bilerne indeholdt en større mængde formodede tyvekoster. 
De 10 rumænske passagerer i bilerne blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. 
Ved ransagning af de tre biler fandt politiet i alt 135 genstande, som nu skal registreres og undersøges nærmere. Der er primært tale om ældre digitalt udstyr i form af telefoner, IPads, Playstation, computere og TV-skærme. De øvrige koster omfatter blandt andet tøj, kaffe og chokolade. 

”Vores indledende efterforskning har vist, at der formentlig er tale om tyvekoster fra indbrud begået mod to genbrugspladser på Sjælland. Det har vi derfor sigtet de 10 rumænske statsborgere for,” siger vicepolitiinspektør Karsten Høy, UKA Vest ved Syd- & Sønderjyllands Politi.  

De anholdte nægtede alle.
Der var ikke juridisk grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør, og efter registrering og afhøring blev de derfor onsdag løsladt. De er fortsat sigtede i sagen.


FAKTA:  
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- & Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper, og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Toldstyrelsen, Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

12. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

32-årig mand sigtet for forsøg på manddrab

En 18-årig mand blev stukket med kniv i nat i Højer

11. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

45-årig dømt for hvidvask af millioner

Den dømte tilstod hvidvask gennem fakturafabrikker på mere end 17 millioner kroner

10. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi beslaglægger to alt for hurtige el-køretøjer

Syd- & Sønderjyllands Politi beslaglagde onsdag både en for hurtig el-knallert og et for hurtigt el-løbehjul