Spring til hovedindhold

Forslag

18-årig kvinde dræbt efter færdselsulykke i Vojens

En anden 18-årig kvinde befinder sig i kritisk tilstand. De pårørende er underrettede.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog via 1-1-2 klokken 15.17 anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke.

En lastbil havde i krydset Østergade - Ribevej i Vojens ramt en personbil.

I personbilen befandt der sig to 18-årige kvinder. 

Den ene kvinde blev i ambulance med politieskorte transporteret til Odense Universitetshospital, hvor hun desværre afgik ved døden.

Den anden 18-årige kvinde blev i ambulance transporteret til Aabenraa Sygehus og er efterfølgende overført til Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor hun befinder sig i kritisk tilstand.

Begge kvinder er fra Haderslevs opland. De pårørende er underrettede.

Føreren af lastbilen er uskadt, men chokeret efter ulykken.

Politi og redningsberedskab er færdige med den umiddelbare indsats på ulykkesstedet, og der er således åbnet for trafik igen.

Politiet er – bistået af en bilinspektør - i gang med at undersøge årsagen til ulykken.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

10. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi beslaglægger to alt for hurtige el-køretøjer

Syd- & Sønderjyllands Politi beslaglagde onsdag både en for hurtig el-knallert og et for hurtigt el-løbehjul

10. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi: Helt uacceptabel opførsel

Politi og kommune opfordrer kraftigt forældre på Nordals Skolen i Nordborg til at tale med deres børn

9. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre mænd sigtet for salg af narko

Syd- & Sønderjyllands Politi fandt en større mængde narkotika ved to ransagninger