Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

18. marts 2019 11:33

18 gode råd gør dig mere sikker på nettet

Følg med når Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag den 19. marts fra klokken 17.00 - 20.00 twetter om IT-sikkerhed

Nethandel

Foto: Rigspolitiet

Syd- og Sønderjyllands Politi sætter tirsdag den 19. marts fokus på, hvordan man som borger og virksomhed bedst sikrer sig mod de mere luskede sider af nettet – og undgår at blive udsat for økonomisk kriminalitet.

Fra klokken 17.00 – 20.00 sætter en gruppe fagfolk sig til tasterne og tweeter om:

  • Sikre handler og aftaler på nettet – uanset om du skal købe en brugt telefon eller leje et værelse
  • Hvordan man undgår at blive e-hæler
  • Øget netsikkerhed, så du ikke bliver udsat for identitetstyveri
  • Forebyggelse af elektronisk svindel i virksomheden
  • Hvordan man holder godt fast i dankortet, så det ikke bliver misbrugt på nettet
  • Faldgruberne i forbindelse med dating på nettet, hvor svindlere forsøger at franarre godtroende borgere penge eller afpresser dem
  • Hvordan man bedst beskytter sine data mod langfingrede netbrugere

 

Øget fokus på sikkerhed

Syd- og Sønderjyllands Politi tager emnet op, da IT-relateret kriminalitet er en kriminalitetsform, der vokser herhjemme.

- Vi bruger masser af IT i hverdagen, både privat og på jobbet. Nettet er ofte vores foretrukne platform, uanset om vi køber en ny smartphone eller en designerstol med patina. Og serverrummet er i tilgift virksomhedens reelle pengeskab. Men mange chefer er måske ikke opmærksomme på at tænke i de baner. På samme måde er mange borgere årvågne, om der er tyveknægte i nabolaget, men de tænker måske ikke over, at tyven også kan løbe med værdierne, hvis IT-sikkerheden i hjemmet ikke er i orden, fremhæver vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.

Han peger i den forbindelse på, at man kommer langt med sund fornuft og omtanke.

- Alle vores tweets på temadagen indeholder nyttige oplysninger, gode råd, links til hjemmesider, hvor man kan hente vejledninger m.m. Der er kort og godt masser af inspiration til at leve en sikker tilværelse i cyberspace, tilføjer vicepolitiinspektøren.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.