Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

23. oktober 2024 16:43

18-årig mand anholdt og sigtet for røveri mod person i egen bolig – han fremstilles torsdag i grundlovsforhør

En 39-årig mand blev 17. juli udsat for røveri i egen bolig i Esbjerg. En person yderligere er nu anholdt i sagen.

Den 17. juli blev en 39-årig mand af flere gerningspersoner udsat for røveri i egen bolig i Esbjerg. En intens efterforskning er foregået siden, og den førte senere i juli til anholdelse af flere formodede gerningspersoner. I øjeblikket sidder tre varetægtsfængslet i sagen. 

 

Den fortsatte efterforskning har ledt til yderligere en person, som formodes at være medgerningsmand til røveriet. Der er tale om en 18-årig mand, som derfor nu også er sigtet for røveri mod person i egen bolig. Syd- og Sønderjyllands Politi fik onsdag assistance af Københavns Politi, som anholdte manden, hvorefter Syd- og Sønderjyllands Politi hentede ham til Esbjerg. 

Torsdag klokken 9.30 fremstilles den 18-årige mand i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. 

De tre varetægtsfængslede i sagen i øjeblikket er en 32-årig mand, en 29-årig mand og en 41-årig mand. Derudover er to personer sigtet i sagen ud over den 18-årige, som torsdag fremstilles. 

Vi anmoder retten om dørlukning. 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Seks blev sigtet for ikke at respektere indkørsel forbudt ved børnehave

Bødens størrelse er 1500 kroner.

20. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Har du set manden her – han er mistænkt for knivstik begået på Sydals

Hvis du ser ham, så ring til politiet på 1-1-2.

19. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

48-årig mand varetægtsfængslet efter fund af stor mængde piller

Den udenlandske mand blev stoppet under en indrejsekontrol ved grænsen. I køretøjet fandt politiet en stor mængde ulovlige piller.