Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

4. februar 2026 17:05

28-årig mand fra Tønder er tiltalt for overgreb mod et barn under 12 år

En 61-årig kvinde er desuden tiltalt i sagskomplekset for medvirken.

Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland har rejst tiltale mod en 28-årig mand fra Tønder for flere overgreb mod et barn under 12 år, hvor den 28-årige var blevet betroet at passe barnet.

 

Manden er tiltalt for grooming, voldtægt ved andet forhold end samleje, forsøg på voldtægt, blufærdighedskrænkelse af barnet samt fremstilling, besiddelse og udbredelse af børneporno, hvor blandt andre barnet var blevet fotograferet og videooptaget.

 

En 61-årig kvinde er desuden tiltalt i sagskomplekset for medvirken, da hun efter anklagemyndighedens opfattelse var vidende om overgrebene, men undlod at gribe ind. Den 61-årige var også betroet at passe barnet.

 

Overgrebene har fundet sted på flere adresser i Sønderjylland i perioden fra august 2021 til februar 2025, hvor den 28-årige blev anholdt og varetægtsfængslet.

 

Retssagen bliver gennemført som en nævningesag ved Retten i Sønderborg. Der er planlagt otte retsdage, og sagen begynder torsdag den 5. februar. Der ventes at blive afsagt dom den 11. marts.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

3. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Slovensk mand skal for retten, tiltalt for indsmugling af stor mængde opioider

Retssagen er den første i Syd- og Sønderjylland med en større mængde piller, efter at Folketinget i 2025 skærpede straffene væsentligt for besiddelse og salg af opioider.

1. april 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

27-årig mand dømt for røveri og afpresning

Røveriet og afpresningen fandt sted over to dage i juni 2025 mod en 34-årig mand i sit hjem i Ølgod.

31. marts 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Polsk mand varetægtsfængslet i sag om groft smugleri af cigaretter for millioner

Da betjente fra UKA Vest undersøgte en varebil, lå der kasser med i alt 1.659.800 cigaretter i varerummet. I told og afgifter repræsenterer de en værdi på mindst 3,26 millioner kroner.