Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

3. oktober 2023 17:05

Hollandsk kvinde idømt otte års fængsel og permanent udvisning for indsmugling af narkotika

En anden hollandsk kvinde, der også var tiltalt i sagen, blev frifundet.

En 28-årig hollandsk kvinde blev tirsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt otte års fængsel og udvist for bestandig for indsmugling af 14,052 kilo amfetamin og 501 gram MDMA med henblik på videreoverdragelse.

 

En anden hollandsk kvinde, der også var tiltalt i sagen, blev frifundet.

 

De to kvinder kom den 29. november 2022 kørende i en hollandsk indregistreret personbil ved Frøslev Grænse, hvor personerne blev taget ud til stikprøvevis indrejsekontrol af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest).

 

Ved kontrollen fattede politifolkene mistanke til kvinderne, hvorefter køretøjet blev undersøgt, og det stod klart, at der var narkotika gemt i bilen.

 

De to personer blev derefter anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet.

 

De har begge under sagen nægtet sig skyldige, og den 28-årige kvinde ankede dommen på stedet.
 
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi, der er placeret i Padborg. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet, ligesom afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

27. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

24-årig mand fik bøde på 50.000 kroner for at indføre lattergas

Han er i den forbindelse også sigtet for ulovlig transport af farligt gods.

23. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Materiale til fremstilling af ulovligt fyrværkeri er nu fjernet fra lagerhal i Sønderborg og afspærringen er ophævet

Efterforskningen fortsætter i sagen.

23. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To rumænske mænd sigtet for indførsel af forfalskede Apple-produkter

De to sigtede erkender de faktiske omstændigheder, men nægter sig skyldige.