Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

1. februar 2026 09:55

To mænd udsat for grov vold i Esbjerg

Fire personer anholdt efter overfald i nat

Syd- & Sønderjyllands Politi fik klokken 02.44 natten til søndag en anmeldelse om uro på en adresse i Esbjerg. Fire personer er anholdt.

 

Der er tale om en 24-årig kvinde og tre mænd på 22, 49 og 51 år, der har været i slagsmål. Politiet formoder, at der er blevet brugt genstande til at slå med, og at der muligvis også er blevet brugt en kniv. Den 22-årige mand og den 49-årige mand blev efter overfaldet behandlet på sygehuset. Ingen af dem er i livsfare. Alle fire personer blev efterfølgende anholdt, og den indledende efterforskning viser, at de involverede personer kender hinanden.

 

Efterforskningen fortsætter for at klarlægge forløbet. Blandt andet skal politiet foretage afhøringer af anholdte og vidner, ligesom der foretages en gerningsstedsundersøgelse og indhentes videoovervågning. Da efterforskningen er i sin indledende fase, er der endnu ikke taget stilling til, om der vil ske fremstilling i grundlovsforhør.

 

Syd- & Sønderjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

22. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To anholdte er sigtet for besiddelse af en større mængde narkotika

Der er tale om en mand og en kvinde, begge på 31 år. Det vurderes fredag, hvorvidt de begge fremstilles i grundlovsforhør.

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

37-årig mand dømt for grooming og voldtægt

En 37-årig mand fra Esbjerg Kommune fik i dag en dom på 4 års fængsel ved Retten i Esbjerg

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til påsat brand på parkeringsplads

Politiet er klar til dialog ved Daddelkrattet i Esbjerg i dag fra klokken 12-14 ​