Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

17. januar 2024 09:00

328 borgere kørte for hurtigt på skolevejene

Under nylig gennemført færdselskampagne på skoleveje blev der oprettet i alt 431 sager - en stor del handlede om for høj hastighed.

Hvor hurtigt kører bilerne omkring skolevejene, og er børnene spændt fast i bilen?

Det er to af de områder, en færdselskampagne her i begyndelsen af januar havde fokus på.

Kampagnen blev gennemført på i alt 7 hverdage, da børnene var kommet tilbage på skolerne efter juleferie – og desværre kom der en del sager ud af indsatsen.

 

I alt 431 sager blev oprettet under Færdselskampagnen Skoleveje, som bakkede op om Rådet for Sikker Trafiks kampagne med samme fokusområde.

328 af sagerne handler om, at bilister kørte for hurtigt på skolevejene.

Politikommissær John Weber, som er leder i Syd- og Sønderjyllands Færdselsafdeling, er ikke tilfreds:

 

”Det er jo mange sager – specielt med hastighed på en skolevej. Mange kører for stærkt netop der, hvor børnene færdes. Med kampagner som denne og den daglige indsats arbejder vi for at få nedbragt det antal. Generelt har folk for travlt derude”, siger han.

 

De resterende 103 sager handler blandt andet om bilister, der har glemt at tage sikkerhedsselen på, ligesom en del ikke har det rigtige sikkerhedsudstyr til at spænde deres børn fast i bilen.

 

”Det er lidt chokerende stadig at finde sager, hvor der mangler korrekt sikkerhedsudstyr til børn – såsom autostole og selepuder”, siger politikommissær John Weber.

 

Politiet stoppede også folk, der talte i håndholdt mobiltelefon og skrev sms, mens de kørte bil. De sager tæller med i de 103.

 

FAKTA

Regler for børn i bilen:

Børn skal sidde i autostol, til de er mindst 135 cm høje

Autostolen skal passe til barnets vægt og højde

Autostolen skal være godkendt

Læs mere om sikkerhedsudstyr til børn i bilen her:

https://sikkertrafik.dk/rad-og-viden/bil/born-i-bilen/

 

Fakta om for høj hastighed:

For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.

I byerne kan selv små hastighedsoverskridelser medføre meget alvorlig personskader hos fodgængere og cyklister, hvis de påkøres.

Læs mere om fartens betydning her:

https://sikkertrafik.dk/saenk-farten/

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

12. februar 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Årvågen borger spottede falsk bankbud

En 18-årig mand sigtet for bedrageri ved at have udgivet sig for at være bankmand

7. februar 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner: Har du set en sølvgrå VW Golf søndag aften i Aabenraa?

Vi udgiver opdateret signalement af mulig gerningsperson til afgivelse af løsskud og rute på den bil, han formodes at være kørt i.

6. februar 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Patrulje fik løbet bedrager op

Patrulje i Haderslev fattede mistanke til en mand ved en hæveautomat