Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

27. marts 2020 15:49

Blot to sigtelser efter to uger med corona-regler

Politidirektør Jørgen Meyer har stor ros til borgere, foreninger og virksomheder for at respektere og overholde regeringens regler og retningslinjer - og dermed bidrage til indsatsen mod spredning af coronavirus/covid-19.

Borgere, virksomheder, foreninger m.m. i Syd- og Sønderjylland har i meget stort omfang udvist en høj grad af ansvar og samfundssind ved at bidrage til indsatsen mod spredning af coronavirus/covid-19. 

- Jeg har stor ros til både borgere, foreninger og virksomheder for at respektere og overholde regeringens regler og retningslinjer. Det er en stor omvæltning i vores dagligdag, at vi skal forsøge at holde os mest muligt inden døre for at undgå at sprede coronavirus, og at vi ikke kan handle ind og gå på café med familie og venner, fremhæver politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

To sigtelser

Selvom Syd- og Sønderjyllands Politi på grund af den særlige situation har været meget tilstede på gader og stræder, har der til dato udelukkende været to hændelser, der har ført til sigtelser. 

Den ene sigtelse drejer sig om overtrædelse af forsamlingsforbuddet, og den anden gælder et værtshus, der har holdt åbent i strid med reglerne.

 

Fortsæt de gode takter

Politidirektøren opfordrer alle til at fortsætte de gode takter – også selvom foråret melder sig, og det snart er påske, hvor der er tradition for at mødes. 

Samtidig oplyser han, at politiet henset til den meget særlige situation vil fortsætte deres omfattende tilstedeværelse i samfundet, både med henblik på at rådgive og vejlede, men også for at kunne gribe ind med for eksempel bøder, hvis situationen måtte kræve det. 

 

Løst i mindelighed

Alt i alt har Syd- og Sønderjyllands Politi i perioden registreret 160 hændelser i relation til Covid-19. Det kan umiddelbart lyde af meget. Men tallet skal sammenholdes med, at de har fundet sted over en periode af 14 dage i en politikreds med cirka 450.000 borgere. 

Samtidig understreger Jørgen Meyer, at tallet dækker over en bred vifte af hændelser - opkald om for eksempel for mange unge mennesker samlet på et sted, dialog med dagligvarebutikker og spisesteder om håndtering af reglerne og enkelte sager om tyveri af håndsprit. 

Der har for eksempel været tale om butikker, der midlertidigt var løbet tør for håndsprit, men hvor kunderne i stedet lånte et toilet. Det har været et ubemandet solcenter, der endnu ikke var blevet låst af, en restaurationsejer, der havde misforstået reglerne, og vores patruljer, der vejledte en butiksejer om, hvordan han bedst skiltede med de nye regler. 

Alt i alt mindre hændelser, der som altovervejende hovedregel er blevet løst i mindelighed. 

Fakta:

To hændelser har ført til sigtelser

Sigtelse for overtrædelse af forsamlingsforbuddet
Fem personer i Haderslev Kommune er i forbindelse med den samme hændelse blevet siget for at overtræde forsamlingsforbuddet. Hændelsen fandt sted den 25. marts om aftenen, hvor de fem var en del af en gruppe på 15-20 personer, der opholdt sig på et udendørsområde.

Sigtelse for overtrædelse af det midlertidige forbud mod værtshuse m.m.
En værtshusejer i Varde Kommune er blevet sigtet for at holde sit værtshus åbent. 
Hændelsen fandt sted den 22. marts om aftenen.

Mediernes kontaktpunkt er Kommunikationsenheden, telefon 56 42 25 04.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

28. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet fandt narkotika og våben ved ransagning på adresse i Skodsbøl

En mand har været anholdt og er fortsat sigtet i sagen.

27. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger mandlig person set mandag eftermiddag ved Nørreskov-Skolen i Guderup

Har du set personen, eller har du andre oplysninger til sagen, så kontakt os på tlf. 1-1-4.

27. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Mandligt vidne til politi-eftersættelse på Kong Christian X’s Bro søges

Eftersættelsen foregik natten til søndag den 11. maj i Sønderborg.