Spring til hovedindhold

Forslag

69-årig mand dømt for 13 tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved blotteri

10 af de 13 krænkelser skete i tog på strækningen mellem Esbjerg og Fredericia/Kolding (OBS: Rettelse i forhold til straffen).

En 69-årig mand fra Vejen Kommune blev torsdag ved Retten i Esbjerg idømt fire måneders fængsel for 13 tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved blotteri.

 

Krænkelserne fandt sted i perioden fra den 11. oktober til den 16. december 2025, og 10 af de 13 krænkelser skete i tog på strækningen mellem Esbjerg og Fredericia/Kolding, mens de resterende tre fandt sted i Brørup.

 

Den 69-årige mand blev anholdt den 17. december og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 7. januar 2026.

 

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at krænkelserne var målrettet piger og unge kvinder, samt at de fortsatte, efter politiet flere gange havde haft fat i manden.

 

”Med dommen i dag har retten udmålt en straf, der også afspejler den grove krænkelse, som ofrene har været udsat for og som samtidig sender et signal om, at alle skal kunne tage toget uden at blive udsat for den slags ubehagelige oplevelser,” understreger anklagerfuldmægtig Kasper Ørts Jørgensen fra Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland.

 

OBS: I den første version fremgik det, at den 69-årige også blev idømt en betinget dom, og at der var et retsmøde den 7. januar. Dette er ikke korrekt. Beklager fejlen. Mvh. Kommunikation.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

16. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

25-årig mand sigtet for vold mod barn er varetægtsfængslet

Efterforskningen af sagen fortsætter nu.

13. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Pas på: Udenlandsk mand forsøgte at bytte guldsmykker for penge

Politiet har de seneste uger set flere variationer af tricktyveri, hvor også falske guldsmykker har været involveret.

13. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi hædrer fem af hverdagens helte

OBS! Forkert foto! Få det rigtige via mail til sjyl-kommunikation@politi.dk Et diplom, en buket og en dusør samt en stor tak blev i dag givet til fem handlekraftige borgere