Spring til hovedindhold

Forslag

Pige krænket i børnehave

En mand kravlede over et hegn til en børnehave i Outrup ved Varde

Syd- og Sønderjyllands Politi fik over middag i dag en anmeldelse om, at en mand var kravlet over hegnet til Outrup Børnehave på Kløvbakken 70 i Outrup. Anmeldelsen lød på, at manden havde blottet sig og krænket et af institutionens børn.

 

Politiet er massivt til stede i og omkring børnehaven med både uniformerede patruljer og hundepatruljer, der afsøger området for at finde spor. Gerningsmanden løb fra stedet gennem et skovstykke og ud over en mark.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi tager sagen meget alvorligt og har indledt en efterforskning. Efterforskerne arbejder lige nu på stedet med sporsikring og afhøringer, ligesom man undersøger muligheder for at finde materiale fra videoovervågning i området. 

 

Signalementet af gerningsmanden lyder på en mand, almindelig af bygning, med prikker/fregner i hele ansigtet. Han har kort, mørkt strithår og havde sort trøje og grå joggingbukser på. Han talte dårligt dansk.

 

Politiet opfordrer alle, der har set noget ved børnehaven eller i området omkring stedet i tidsrummet mellem klokken 12.00 og 13.30 til at kontakte politiet. Det samme gælder, hvis man kan hjælpe med videovervågning eller har oplysninger om, hvem gerningsmanden er.

 

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

29. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Anklagemyndigheden standser efterforskningen i sag om varselsskud mod ulve

Episoden fandt sted i april, hvor ulvene havde fulgt efter en 63-årig mand og dennes hund og efterfølgende opholdt sig nær mandens bopæl.

25. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

21-årig mand idømt behandlingsdom i sag om brandstiftelse

Retten fandt det bevist, at den 21-årige i november 2025 i fire tilfælde havde sat ild til skraldespande ved boliger i Marstrup. Ved en af brandene spredte ilden sig til et stråtækt hus, der blev totalskadet.

24. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

25-årig mand idømt fængsel i narkosag i Sønderborg

Dommen er den syvende i et større sagskompleks, hvor yderligere to personer mangler at blive dømt.