Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

11. november 2022 08:25

Søgning efter bomber intensiveres

Ammunitionsrydningstjenesten EOD intensiverer fra mandag arbejdet med at afsøge et større område ved Sønderborg efter fund af to bomber fra anden verdenskrig

Ammunitionsrydningstjenesten EOD intensiverer fra på mandag arbejdet med at afklare, om der ligger flere bomber i jorden på en mark ved Sønderborg.

 

Lørdag den 29. oktober fandt historieinteresserede to bomber fra anden verdenskrig. Bomberne stammer fra et Halifax-fly, der styrtede ned under krigen og bomberne har dermed befundet sig i området i omkring 80 år.

 

”Vi indsætter flere medarbejdere fra mandag for hurtigst muligt at få afklaret, om der skulle være flere bomber i området. Det skal vi have afklaret, før vi kan foretage en kontrolleret sprængning af de to bomber, der er fundet. Området er på knap fem hektar, så det er en tidskrævende opgave”, forklarer major Peter Jegsen fra EOD.

 

Samtidig med afsøgningen af marken arbejdes der videre for at finde den bedste løsning for bortsprængningen af bomberne. Den strategiske ledelse for politikredsens kommuner, Region Syddanmark, Beredskabsstyrelsen, forsvaret, politiet og ammunitionsrydningstjenesten EOD drøftede i sidste uge de metoder, der er for en kontrolleret sprængning. 

 

"Der findes forskellige muligheder, så nu arbejder man på at finde frem til den sikreste metode med færrest mulige gener for omgivelserne. Det haster ikke med at gennemføre sprængningen, da situationen lige nu er ufarlig. I stedet gælder det om at få konsekvenserne undersøgt grundigt, så man vælger den rette tekniske løsning," siger Peter Jegsen.

 

Når den rette løsning er valgt, vil myndighederne orientere berørte borgere i området i god tid. Informationen vil indeholde oplysninger om tidspunktet for sprængningen og de forholdsregler, der er nødvendige at tage ved selve sprængningen omkring sikkerhedsafstand, afspærringer, forholdsregler for beboere og lignende.

 

Området er fortsat afspærret og politiet opfordrer borgerne til at holde sig væk. 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

35-årig mand idømt 8 års fængsel for forsøg på manddrab

Hændelsen skete den 7. september 2025 i Vejen, hvor den 35-årige mand med et haglgevær afgav skud mod en 46-årig mand.

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Genkender du denne formodede gerningsmand?

Politiet offentliggør billede af en mistænkt gerningsmand til en voldsepisode foregået natten mellem 10. og 11. oktober.

13. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Grov vold på overbygningsskole

En pige under 15 år udsat for grov vold af anden elev