Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

17. oktober 2023 17:33

DMI varsler farligt vejr på østkysten


Myndighederne opfordrer borgerne til nøje at følge udviklingen i vind, vand og vejr de kommende dage

DMI varsler, at der de kommende dage er risiko for farligt vejr, når en kombination af kuling fra øst og en høj vandstand kan ramme østkysten. Prognoserne varsler en så høj vandstand, at sommerhusområder, havne og andre steder kan blive oversvømmet.

”Syd- og Sønderjyllands Politi følger sammen med de øvrige myndigheder nøje udviklingen og tager situationen meget alvorligt. Det opfordrer vi også borgerne til at gøre”, siger politiinspektør Gert Bisgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tirsdag eftermiddag mødtes den lokale beredskabsstab og begyndte planlægningen af indsatsen. Beredskabsstaben består af de berørte kommuner, Region Syddanmark, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og politiet, der sammen vil følge udviklingen meget nøje.

”Borgere og virksomheder i havneområder og lavtliggende sommerhusområder opfordres til at forberede sig på en mulig oversvømmelse, hvis DMI fastholder prognoserne om kuling og høj vandstand”, siger politiinspektør Gert Bisgaard.

Borgerne opfordres også til at følge med på deres kommunes hjemmeside og eventuelt kommunens sociale medier, hvor der for eksempel kan være informationer om, hvilke områder, der kan blive berørt og om mulig udlevering af sandsække. 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

2. november 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Sigtelse frafaldet mod 51-årig mand i sag om dødsfald

Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi har nu truffet afgørelse i sagen, hvor en 52-årig kvinde fra Vilslev i maj blev fundet død.

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet beslaglagde en stor mængde fyrværkeri

Hvis du har mistanke om ulovlig opbevaring eller ulovligt salg af fyrværkeri, så kontakt politiet.

30. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til hærværk i Rødding: Person med sort styrthjelm antændte fyrværkeri på adressen

Har du oplysninger, så kontakt politiet på 1-1-4.