Spring til hovedindhold

Forslag

17-årig idømt to års ubetinget fængsel

En 17-årig mand fra Aabenraa blev i dag idømt to års fængsel efter knivstik i Aabenraa i december.

En 17-årig mand blev i dag ved Retten i Sønderborg idømt to års ubetinget fængsel for grov vold for et overfald i Aabenraa i december, hvor den dømte var 16 år.

 

Mandag den 11. december 2023 fandt forbipasserende i krydset mellem Møllemærsk og Sønderport i Aabenraa en 17-årig dreng, der havde været udsat for knivoverfald. Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.46, og den 17-årige dreng blev indlagt i kritisk tilstand. Tre dage senere blev den nu dømte gerningsmand anholdt i Vojens.

 

”Jeg synes, at det er en retfærdig dom, som i dag er blevet afsagt i sagen. Tiltalte blev straffet med ubetinget fængsel i to år, hvilket afspejler alvorligheden i denne sag, hvor ofret har været i livsfare som følge af tiltaltes handlinger,” siger anklagerfuldmægtig Niklas Sindberg.

 

Den nu 17-årige mand ankede på stedet med påstand om frifindelse og blev varetægtsfængslet efter dom.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

8. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Beslaglagt løbehjul kunne køre 146 km/t

Syd- & Sønderjyllands Politi beslaglagde mandag et el-løbehjul i Aabenraa

5. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Beboere evakueret ved brand i lejlighed i etageejendom

En person er anholdt og mistænkes for at have påsat branden.

4. september 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

59-årig mand idømt 4 måneders fængsel for et indbrud og to indbrudsforsøg

Han erkendte alle fire forhold.