Spring til hovedindhold

Forslag

Tre franskmænd dømt for kokainsmugling

To mænd og en kvinde blev ved Retten i Sønderborg idømt fængsel for indsmugling af 10 kilo kokain

Tre franskmænd blev i dag klokken 12 ved Retten i Sønderborg idømt fængselsstraffe for at have indsmuglet godt 10 kilo kokain.

 

De tre dømte kørte den 12. december 2023 over grænsen ved Vilmkær grænseovergang ved Padborg. En 20-årig kvinde og en 31-årig mand passerede grænsen klokken 19.24, hvorefter en 19-årig mand fire minutter senere fulgte efter i en anden bil, hvor politiet fandt 10 pakker med i alt 10.005 gram kokain. Poserne var skjult i et hulrum i bilen.

 

”Retten fulgte i store træk anklagemyndighedens opfattelse af sagen, herunder at de to mænd forklarede, at de havde været medvirkende til indsmuglingen. Kvindens forklaring i retten om, at hun ikke havde en viden eller indsigt i indsmuglingen blev tilsidesat som konstrueret,” siger anklagerfuldmægtig Karl Kristian Læsøe Fink.

 

Den 31-årige og den 19-årige mand blev begge idømt otte års fængsel, mens den 20-årige kvinde fik en dom på fem års fængsel. De blev alle tre udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

 

”Anklagemyndighedens påstand var ni års fængsel og udvisning for bestandigt. I forhold til sanktionen ligger rettens udmåling inden for det niveau, som er praksis for sager med denne mængde kokain. Kvinden fik en mindre sanktion, fordi retten fandt, at hendes rolle var af mindre betydning end de to mænds. Anklagemyndigheden vil nu læse dommen grundigt igennem, og derefter forholder vi os til en eventuel indstilling til statsadvokaten om anke,” siger anklagerfuldmægtig Karl Kristian Læsøe Fink.

 

Alle tre dømte udbad sig betænkningstid i forhold til anke.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

20. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger fortsat vidner og videoovervågning efter at lokaltog påkørte træstammer i Ølgod

Sagen efterforskes som en overtrædelse af straffelovens § 252 om fareforvoldelse

19. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet undersøger mulig bevidst placering af træstammer på togskinner i Ølgod

Ingen personer kom til skade, da et lokaltog søndag morgen omkring klokken 07.15 påkørte flere træstammer og grene på togskinnerne i Ølgod. Togtrafikken gennem byen er indstillet, mens politiet gennemfører omfattende undersøgelser på stedet.

17. juli 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Hurtig efterforskning sikrede, at borgere kan få penge samt møntsamling retur i bankbudssag

Syd- & Sønderjyllands Politi har de seneste tre måneder modtaget 34 anmeldelser om bankbudssager. Sagerne har udløst 45 sigtelser.