Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

10. september 2025 16:41

To mænd dømt for vidnetrusler og vold

To mænd blev ved Retten i Sønderborg i dag idømt fængsel for blandt andet vidnetrusler
Rettelse: Forholdet med den 64-årige var alene vidnestrusler. Ikke vold

To mænd blev i dag ved Retten i Sønderborg idømt fængsel for vold og vidnetrusler.

 

De to mænd blev dømt for i fællesskab at have udsat en 49-årig mand for grov vold og vidnetrusler på Sønderport i Aabenraa den 16. februar 2024 ved midnatstid. Overfaldet skete, fordi de to mænd mente, at den 49-årige havde talt med politiet. De to mænd filmede overfaldet, og udover den grove vold blev de dømt for at have tvunget den 49-årige mand til at sige noget i retning af ”Jeg er stikker” på optagelsen. Den 40-årige blev derudover dømt for et lignende overfald den 1. maj 2025 mod den 49-årige. I dommen indgik også vold mod en 64-årig mand den 6. april 2025 om aftenen. Dette skete også på Sønderport i Aabenraa. Den 40-årige mand blev derudover dømt for overtrædelse af knivloven, hærværk og for at have været i besiddelse af hash og tramadol-tabletter under en tidligere afsoning.

 

De to mænd er bosniske statsborgere, og Retten i Sønderborg idømte den 40-årige et år og otte måneders fængsel og udvisning af Danmark for bestandig, mens den 20-årige blev idømt ni måneders fængsel og fik en advarsel om udvisning.

 

”Trusler og vold mod vidner er alvorlige forbrydelser og en stor trussel mod vores retssamfund. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at retten har udmålt en straf, der afspejler den alvorlighed. Retten har sendt et klart signal ved at følge anklagemyndighedens påstand om udvisning. Selvom en kriminel udlænding har været i Danmark i mange år, så tolerer vi som samfund ikke grov og gentagen kriminalitet,” siger anklagerfuldmægtig Thomas Bøjgaard fra Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi.

 

Den 40-årige mand ankede dommen, mens den 20-årige modtog dommen.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi søger ejer af stjålne øl, cigaretter og shots

To mænd standset i stjålen bil med tyvekoster blev sigtet for en lang række lovovertrædelser

8. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

22-årig mand dømt for røveri i Ribe

En domsmandsret i Esbjerg idømte i dag en 22-årig mand fængselsstraf for hjemmerøveri i Ribe

8. september 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi efterforsker skudepisode i Vejen

34-årig mand anholdt i nat mistænkt for forsøg på manddrab