Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

15. september 2026 12:47

25-årig mand dømt for flere indbrud

En 25-årig mand tilstod en lang række indbrud og andre lovovertrædelser

​

En 25-årig  mand fra Haderslev Kommune blev i dag dømt 2 års fængsel ved Retten i Sønderborg. 

 

Manden var tiltalt for 30 indbrud og forsøg på indbrud især i og omkring Haderslev og Kolding. Indbruddene fandt sted mellem den 15. april 2024 og den 23. januar 2026, hvor den 25-årige blev anholdt og varetægtsfængslet. Tyvekosterne var især designermøbler, men også smykker, sølvtøj, malerier og andre værdier. Derudover var han tiltalt for ulovligt at være i besiddelse af våben ved tre lejligheder, at have udøvet hærværk på et bosted to gange i 2025 og for at køre uden kørekort.

 

Den 25-årige tilstod de mange indbrud og de to tilfælde af hærværk, samt overtrædelserne af våbenlov og færdselslov, men nægtede de fleste indbrudsforsøg.

 

Anklager Camille Vad fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi gik efter en dom på 2,5 års fængsel:

 

”Det blev til to års fængsel. En sådan dom understreger sagens alvor, så det er jeg tilfreds med”, siger anklager Camille Vad.

 

Den 25-årige blev fængslet efter dom. Udover den ubetingede fængselsstraf medførte dommen konfiskation af våben og flere tyvekoster, samt erstatning til en række forsikringsselskaber.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

22. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

To anholdte er sigtet for besiddelse af en større mængde narkotika

Der er tale om en mand og en kvinde, begge på 31 år. Det vurderes fredag, hvorvidt de begge fremstilles i grundlovsforhør.

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

37-årig mand dømt for grooming og voldtægt

En 37-årig mand fra Esbjerg Kommune fik i dag en dom på 4 års fængsel ved Retten i Esbjerg

20. oktober 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet søger vidner til påsat brand på parkeringsplads

Politiet er klar til dialog ved Daddelkrattet i Esbjerg i dag fra klokken 12-14 ​