Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

27. april 2021 23:40

Politiet undersøger mistænkelig genstand i køretøj nord for Haderslev

Syd- og Sønderjyllands Politi har i forbindelse med efterforskning af uorden i Haderslev anholdt en 25-årig mand på Bjerning Hovedvej. I køretøjet har politiet fundet en ukendt, mistænkelig genstand, hvorfor et område er spærret af, og EOD er tilkaldt.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog klokken 18.56 anmeldelse om uorden på Christen Koldsvej i Haderslev.

Da politiet ankom umiddelbart efter, havde parterne dog forladt stedet.

Politiet har aftenen igennem været til stede i området, blandt andet for at afhøre vidner.

 

Der er ikke konstateret tilskadekomne i forbindelse med hændelsen. Og der har desuden efterfølgende været roligt i området og ikke yderligere episoder.

I forbindelse med efterforskningen fattede politiet mistanke til en personbil på Bjerning Hovedvej, cirka tre kilometer nord for Haderslev, hvor køretøjets fører, en 25-årig mand, blev anholdt.

I køretøjet har politiet fundet en ukendt, mistænkelig genstand.

Politiet har efterfølgende spærret området af og tilkaldt Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) for at få genstanden undersøgt, ligesom Beredskabsstyrelsen er tilkaldt for at bistå med projektørlys i det afspærrede område.

Området vil fortsat være spærret af nogle timer endnu.

Mediernes kontaktpunkt er Kommunikationsenheden.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Indsats efter syrebomber på skole er afsluttet – efterforskningen fortsætter

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.

23. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet har afspærret skolegård efter sprængte syrebomber

6 syrebomber kastet ind på skolegården ved Rørkjær Skole Urban i Esbjerg.

19. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Har du set manden eller voldsepisode på King George 7. februar 2024?

Politiet søger vidner og hjælp til at identificere mulig gerningsmand.