Spring til hovedindhold

Forslag

Flere knallertkørere blev sigtet under færdselsindsats

Politiet håber, at forældre vil hjælpe til, at deres unge kører lovligt på knallert.

Syd- & Sønderjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser fra lokale borgere om uhensigtsmæssig knallertkørsel i Tønder Kommune. Onsdag var færdselsafdelingen samt lokalpolitiet til stede i Tønder, Løgumkloster og Skærbæk i en færdselsindsats. Her var fokus på både knallerter og andre trafikanter, der overtrådte lovgivningen. 

 

Politiet standsede fire knallerter, som var ændret konstruktivt – altså tunet til at kunne køre stærkere end det lovlige. Det blev førerne sigtet for. 
En person på knallert kørte uden hjelm, hvilket personen blev sigtet for. 
Tre knallertførere manglede den lovpligtige forsikring, hvilket de blev sigtet for. 
 
”Under indsatsen fik vi gode snakke med de unge mennesker, som kom på knallert. Det handler både om sikkerhed for dem selv og for andre i trafikken. Vi håber, at vi også kan aktivere de unges forældre, så deres børn ikke kører på ulovlige knallerter, men under forsvarlige forhold, så de ikke er til fare for sig selv og andre i trafikken,” siger politikommissær John Christiansen, som er leder af politistationen i Tønder. 

Færdselsindsatsen blev gennemført i et samarbejde mellem færdselsafdelingen og den lokale beredskabsafdeling i Tønder. 

Flere bilister blev også standset. Her handlede sigtelserne blandt andet om glemt kørekort, hastighed og håndholdt mobiltelefoni under kørslen, ligesom to biler var i en stand, så de nu bliver indkaldt til syn. 
I alt resulterede indsatsen i 35 sigtelser. 
Færdselsafdelingen planlægger flere indsatser i områderne hen over sommeren. 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

22. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

39-årig rumænsk statsborger fik straksdom for 56 forhold af butikstyveri

Butikstyverierne er fordelt over det meste af Danmark.

21. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Seks mænd er dømt skyldige i handel med narkotika - de erkendte og modtog straksdomme

Anholdelserne skete onsdag i forbindelse med en planlagt politiaktion.

20. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

De anholdte ved politiaktion fremstilles i grundlovsforhør

Efterforskningen af sagen fortsætter nu.