Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

12. marts 2025 06:47

Granater uskadeliggjort på Fanø

Ammunitionsryddere har bortsprængt 26 mortergranater på Fanø. Arbejdet fortsætter i dag

De seneste dag har forsvarets ammunitionsryddere EOD (Explosive Ordnance Disposal) på Fanø bortsprængt 26 mortergranater, der stammer fra anden verdenskrig. EOD har været på Fanø siden mandag for at søge efter mortergranaterne.

 

For nogle uger siden fandt en entreprenør en mortergranat i forbindelse en udgravning ved et sommerhus. Denne granat fik EOD dengang uskadeliggjort sammen med endnu fire granater, der blev fundet yderligere ved søgning i området. Herefter blev det besluttet, at få hele området grundigt undersøgt.

 

Mandag kom ammunitionsrydderne tilbage til Fanø, hvor EOD de seneste dage har gennemsøgt et område på omkring en halv kvadratkilometer. Hjemmeværnet har været tilkaldt for at bevogte fundene hen over natten. Der er tale om en lavning, som formentlig har været brugt til øvelsesskydninger af den tyske hær under anden verdenskrig, og udover granaterne har EOD fundet en større mængde tyske patroner på stedet.

 

”Granaterne er fundet i et område tæt på sommerhuse, og der er naturligvis stor fokus på sikkerheden. Arbejdet fortsætter, indtil området er helt afsøgt og alle granater er fundet og uskadeliggjort,” siger politiinspektør Gert Bisgaard.

 

Der vil i dag blive bortsprængt yderligere granater. EOD forventer at afslutte arbejdet i dag.

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

2. juni 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiets efterforskning og analyse ledte til stor mængde tyvekoster

Fem rumænske mænd blev anholdt fredag eftermiddag, fremstillet i grundlovsforhør lørdag og er nu varetægtsfængslede i fire uger.

29. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Polsk mand idømt langvarig fængselsstraf og udvist for bestandig for narkosmugling

Den polske mand kørte over grænsen med 5.040 gram kokain, 3.611 gram heroin og 6.480 gram hash gemt i bilen. Han blev anholdt kort efter,

29. maj 2026

Syd- og Sønderjyllands Politi

Patruljebåden standsede vandscooter i forbudszone

Politiet minder om at orientere sig i færdselsreglerne på vandet.